Sovemedicin er en fælles betegnelse for lægemidler, der kan fremme indsovning eller søvn. Det betyder imidlertid ikke, at al sovemedicin virker på samme måde. Nogle lægemidler dæmper aktiviteten i centralnervesystemet, mens andre påvirker kroppens regulering af døgnrytmen.
Antihistaminer er egentlig udviklet til blandt andet behandling af allergiske symptomer. Nogle af de ældre antihistaminer har imidlertid en udtalt sløvende virkning, fordi de også påvirker histaminsystemet i hjernen.
I Danmark er det især Phenergan, der anvendes på denne måde. Det aktive lægemiddelstof hedder promethazin, og præparatet kan anvendes til kortvarig behandling af søvnløshed hos voksne.
1. Sovemedicin
Søvnløshed, også kaldet insomni, kan vise sig ved problemer med at falde i søvn, problemer med at sove igennem natten eller ved, at man vågner for tidligt. Årsagen er ofte sammensat og kan blandt andet hænge sammen med stress, angst, depression, alkohol, medicin, neurologiske eller andre medicinske sygdomme. Derfor er sovemedicin ikke nødvendigvis løsningen på alle former for søvnproblemer.
Det vigtigste ved søvnproblemer er at opretholde en normal døgnrytme og bibeholde god søvnhygiejne, mens hypnotika, den lægefaglige betegnelse for sovemidler, kun er relevante ved akut og situationsbetinget søvnløshed.
Der findes flere forskellige typer lægemidler med søvnfremmende virkning.
Benzodiazepiner er en gruppe lægemidler, som dæmper aktiviteten i centralnervesystemet. De virker både beroligende, angstdæmpende og søvnfremmende. Nogle benzodiazepiner har været anvendt specifikt som sovemidler, blandt andet nitrazepam, flunitrazepam, temazepam og triazolam.
Benzodiazepinlignende sovemidler, ofte omtalt som nyere hypnotika, omfatter zolpidem og zopiklon. Kemisk er de ikke benzodiazepiner, men de påvirker samme receptorsystem i hjernen og har derfor en lignende søvnfremmende virkning. Deres effekt på søvnforstyrrelser beskrives som stort set svarende til benzodiazepinernes. Til gengæld har de mindre muskelafslappende og krampestillende virkning, og deres påvirkning af søvnmønstret er beskeden.
Melatonin adskiller sig grundlæggende fra benzodiazepinerne. Melatonin er et naturligt forekommende hormon, der udskilles fra koglekirtlen i hjernen og indgår i reguleringen af kroppens døgnrytme. Udskillelsen hænger både sammen med døgnrytmen og med påvirkning fra lys via øjets nethinde. Melatonin kan også gives som lægemiddel.
Andre lægemidler kan også have en beroligende eller søvnfremmende virkning uden primært at være udviklet som sovemedicin. Det gælder blandt andet visse antidepressiva, antipsykotika og antihistaminer. De udgør farmakologisk en blandet gruppe og virker ikke på samme måde som benzodiazepiner.
Historisk har blandt andet barbiturater været anvendt som sovemidler. De er imidlertid væsentligt mere toksiske end benzodiazepiner og blev i vid udstrækning erstattet af disse.
2. Antihistaminer – hvad er det?
Antihistaminer er lægemidler, som hæmmer virkningen af signalstoffet histamin.
Histamin er for mange mest kendt fra allergiske reaktioner. Når histamin frigives i huden og slimhinderne, kan det blandt andet medføre kløe, rødme, hævelse, løbende næse og andre allergiske symptomer.
Der findes imidlertid også histamin i hjernen. Her har signalstoffet en helt anden funktion og er blandt andet med til at regulere vågenhed og opmærksomhed.
Det er derfor afgørende, hvilken type antihistamin man anvender.
De nyere, såkaldt ikke-sederende antihistaminer er udviklet til primært at virke uden for centralnervesystemet. De giver derfor væsentligt mindre træthed.
De ældre, sederende antihistaminer kan derimod komme ind i hjernen og blokere histamins virkning dér. Resultatet kan være betydelig søvnighed.
Phenergan
Phenergan indeholder lægemiddelstoffet promethazin og tilhører gruppen af ældre, sederende antihistaminer.
Promethazin har været anvendt gennem mange år og kan bruges ved flere forskellige tilstande. Ud over søvnløshed har præparatet blandt andet virkning ved allergiske sygdomme, transportsyge samt visse former for kvalme og svimmelhed.
Den søvnfremmende virkning er altså ikke en tilfældig bivirkning. Promethazins sederende egenskaber kan udnyttes terapeutisk, og Phenergan er godkendt til symptomatisk behandling af søvnløshed hos voksne.
Det adskiller Phenergan fra eksempelvis quetiapin, mirtazapin og mianserin, hvor behandling alene mod søvnløshed ligger uden for lægemidlernes primære godkendte anvendelsesområde.
Phenergan er dog heller ikke et klassisk hypnotikum på samme måde som benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende sovemidler. Det er et sederende antihistamin, hvor man udnytter blokeringen af et af hjernens vågenhedssystemer.
3. Hvordan virker det?
For at forstå Phenergans søvnfremmende virkning skal man se nærmere på histamin.
Histamin fungerer som signalstof flere steder i kroppen. I hjernen er histamin med til at holde os vågne, opmærksomme og mentalt aktive.
Denne effekt foregår blandt andet gennem de såkaldte H1-receptorer.
Promethazin blokerer H1-receptorerne. Når histamins normale stimulering af hjernens vågenhedssystem dæmpes, bliver man mere træt og søvnig.
Man kan derfor lidt forenklet sige, at Phenergan ikke skaber et nyt søvnsignal. I stedet dæmper det et af de signaler, som normalt bidrager til at holde os vågne.
Det er denne mekanisme, der forklarer den søvnfremmende virkning.
Det virker også på andre receptorer
Promethazin er imidlertid ikke særlig selektivt.
Ud over histaminreceptorer påvirker det også andre receptorsystemer. Det gælder især de muskarine acetylkolinreceptorer, hvilket giver lægemidlet en såkaldt antikolinerg virkning.
Den antikolinerge effekt har mindre betydning for den ønskede søvnvirkning, men stor betydning for flere af bivirkningerne.
Promethazin har desuden affinitet til blandt andet serotonin-, dopamin- og adrenerge receptorer. Det er en af grundene til, at et ældre sederende antihistamin som promethazin har en bredere farmakologisk virkning end moderne antihistaminer mod allergi.
Hvor længe virker Phenergan?
Den sederende virkning kan vare i mange timer.
Promethazin har en angivet virkningsvarighed på cirka 4-12 timer, mens halveringstiden i blodet ligger omkring 5-14 timer.
Det betyder, at virkningen hos nogle ikke nødvendigvis er helt væk næste morgen.
Det kan være en fordel, hvis problemet er, at man vågner gentagne gange gennem natten. Omvendt kan den lange virkning give morgentræthed og en følelse af at være tung eller sløv dagen efter.
Der er betydelige individuelle forskelle på, hvor kraftigt man reagerer.
Effekten kan aftage
Ved regelmæssig anvendelse kan den sederende effekt aftage med tiden.
Kroppen kan med andre ord vænne sig til den antihistaminerge påvirkning, så den samme dosis ikke nødvendigvis giver samme søvnighed efter længere tids brug.
Det er en af grundene til, at promethazin først og fremmest giver mening som kortvarig behandling og ikke bør betragtes som en automatisk langtidsløsning ved kroniske søvnproblemer.
4. Bivirkninger
Phenergans vigtigste virkning ved søvnproblemer er sedation. Men netop fordi lægemidlet dæmper vågenhedssystemet i hjernen, kan virkningen også fortsætte på tidspunkter, hvor den ikke længere er ønskelig.
Træthed og døsighed
Døsighed er en almindelig bivirkning ved promethazin.
For en person med søvnproblemer er det samtidig den virkning, man ønsker at udnytte om aftenen. Problemet opstår, hvis sedationen fortsætter næste morgen eller længere op på dagen.
Man kan opleve træthed, tunghed, langsommere reaktionsevne og nedsat koncentration.
Der bør derfor udvises forsigtighed ved bilkørsel og betjening af maskiner.
Mundtørhed
En af de mest typiske bivirkninger ved promethazin er mundtørhed.
Det skyldes den antikolinerge virkning og ikke selve blokeringen af histaminreceptorerne.
Ved længere tids udtalt mundtørhed kan der også være betydning for tænder og mundhule.
Forstoppelse og vandladningsproblemer
Den antikolinerge effekt kan også dæmpe aktiviteten i mave-tarm-kanalen og påvirke blærens funktion.
Det kan blandt andet give forstoppelse og i nogle tilfælde problemer med at tømme blæren.
Risikoen har særlig betydning hos personer, som i forvejen har vandladningsproblemer, eksempelvis som følge af forstørret prostata.
Synet
Promethazins antikolinerge virkning kan påvirke øjets evne til at fokusere.
Der kan derfor optræde sløret syn eller problemer med akkommodationen.
Hos personer, der er disponerede for bestemte former for grøn stær, kan den antikolinerge virkning også være problematisk.
Svimmelhed og blodtryk
Svimmelhed kan forekomme under behandling med promethazin.
Der kan desuden optræde blodtryksfald.
Kombinationen af sedation og svimmelhed er særligt relevant hos ældre, fordi den kan øge risikoen for fald.
Ældre er mere følsomme
Hos ældre skal man være særligt opmærksom på den antikolinerge belastning.
Promethazin har en kraftig antikolinerg virkning, og ældre mennesker er generelt mere følsomme over for denne type lægemidler.
Ud over mundtørhed, forstoppelse og vandladningsproblemer kan der hos ældre lettere opstå konfusion og kognitiv påvirkning.
Det betyder, at et præparat, der hos en yngre person hovedsageligt giver søvnighed, hos en ældre person kan have en langt bredere påvirkning.
Paradokse reaktioner
Selv om promethazin normalt virker beroligende og sederende, kan der i sjældne tilfælde optræde den modsatte reaktion.
Det kan blandt andet vise sig som rastløshed, hyperaktivitet, aggression eller hallucinationer. Paradokse reaktioner ses især hos børn, men kan også forekomme hos voksne.
Hjerterytmen
Promethazin kan påvirke hjertets elektriske aktivitet og forlænge det såkaldte QT-interval på EKG.
Hos langt de fleste er dette ikke noget, man mærker. Risikoen får især betydning hos personer, som i forvejen har bestemte hjertesygdomme, langsom puls eller forstyrrelser i kroppens kalium- eller magnesiumbalance, eller som samtidig tager andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet.
Alkohol og anden sløvende medicin
Alkohol forstærker Phenergans sløvende virkning og bør derfor undgås under behandlingen.
Den samme problemstilling gælder ved kombination med andre sederende lægemidler. Det kan blandt andet være benzodiazepiner, andre sovemidler, antipsykotika og visse andre psykofarmaka.
Virkningen af flere sederende lægemidler lægges ikke nødvendigvis bare sammen. Den samlede påvirkning kan blive mere udtalt end forventet.
Afhængighed
Phenergan er ikke et benzodiazepin og har ikke den samme klassiske afhængighedsprofil som benzodiazepiner og benzodiazepinlignende sovemidler.
Det betyder dog ikke, at præparatet er uden problemer ved længere tids brug.
Den søvnfremmende effekt kan aftage, når kroppen vænner sig til behandlingen, og der er også rapporteret tilfælde af misbrug af promethazin.
Manglende klassisk benzodiazepinafhængighed er derfor ikke det samme som, at lægemidlet bør bruges ubegrænset.
5. Konklusion
Phenergan er et anderledes sovemiddel end benzodiazepiner, antipsykotika, antidepressiva og melatonin.
Det aktive stof, promethazin, er et ældre sederende antihistamin. Den søvnfremmende virkning skyldes især blokering af histaminets H1-receptorer i hjernen.
Histamin er en del af hjernens vågenhedssystem. Når dette system dæmpes, opstår træthed og søvnighed.
Phenergan er i Danmark godkendt til symptomatisk behandling af søvnløshed hos voksne. Det betyder dog ikke, at det nødvendigvis er den rette behandling ved langvarig insomni.
Den sederende effekt kan aftage over tid, og nyere europæiske anbefalinger anbefaler ikke antihistaminer som standardbehandling af kronisk insomni. Ved længerevarende søvnproblemer er det derfor fortsat vigtigt at undersøge årsagen til søvnløsheden og behandle den frem for alene at dæmpe symptomet.
En væsentlig forskel fra benzodiazepiner er, at promethazin ikke har samme klassiske afhængighedsprofil.
Til gengæld har Phenergan sin egen karakteristiske bivirkningsprofil. Døsighed næste dag, mundtørhed, forstoppelse, svimmelhed, synsforstyrrelser og vandladningsproblemer hænger især sammen med lægemidlets antihistaminerge og antikolinerge egenskaber. Hos ældre kan den antikolinerge påvirkning være særlig problematisk.
Phenergan kan altså være søvnfremmende, fordi det effektivt dæmper et af hjernens vågenhedssystemer.
Som med anden sovemedicin er det afgørende spørgsmål imidlertid ikke kun, om et præparat kan gøre én træt. Det relevante spørgsmål er, om den søvnfremmende effekt er hensigtsmæssig i forhold til årsagen til søvnproblemet, behandlingens varighed og de bivirkninger, der følger med.
Har du søvnproblemer?
Hos Melatoninlægen.dk kan du få en skriftlig lægefaglig vurdering af dit søvnmønster og din døgnrytme, og en vurdering af, om melatonin er relevant og sikkert for dig. Start konsultation herunder eller læs mere om priser: