Om os

Ansvarlig læge

Melatoninlaegen.dk er en privat lægeklinik, der tilbyder lægefaglig vurdering og rådgivning om søvn, døgnrytme og melatonin. Melatoninlaegen.dk drives af Christopher Garne Rohde, læge og ph.d.

Jeg er uddannet læge i 2018 og har mange års klinisk erfaring fra sundhedsvæsenet. Derudover har jeg i mange år forsket i samspillet mellem psykiske og fysiske sygdomme samt i effekten af lægemidler anvendt i psykiatrien.
Både som privatperson og som læge har jeg set, hvor stor betydning søvn har for livskvalitet, funktion og trivsel. Jeg har også erfaret, hvordan selv enkle ændringer i søvnvaner, døgnrytme og daglige rutiner i mange tilfælde kan gøre en mærkbar forskel.

Søvnproblemer og forstyrrelser i døgnrytmen har samtidig været en tilbagevendende del af mit kliniske arbejde gennem hele min lægekarriere. I psykiatrien hænger søvn, døgnrytme, psykisk trivsel og medicinsk behandling ofte tæt sammen, og jeg har derfor opbygget betydelig erfaring med at vurdere søvnproblemer og betydningen af medicin for søvnen.

Min tilgang til søvn og melatonin bygger derfor både på klinisk erfaring og forskning. Melatonin er ikke den rigtige behandling for alle søvnproblemer, og en vigtig del af vurderingen er derfor også at afgøre, hvornår melatonin er relevant, og hvornår andre tiltag giver mere mening.

Formålet med Melatoninlægen.dk er at gøre det muligt at få en enkel og fagligt funderet lægelig vurdering af søvn og døgnrytme uden unødvendige undersøgelser eller behandling.

Navn: Christopher Garne Rohde
Titel: Læge, ph.d.
Autorisation: Autoriseret af Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark
Forskningsprofil: Google Scholar
Videnskabelige udgivelser: Pubmed
Instragram: @melatoninlaegen

Autorisation kan kontrolleres i Autorisationsregistret hos Styrelsen for Patientsikkerhed.


Hvad kan Melatoninlaegen.dk hjælpe med?

Jeg har oprettet Melatoninlaegen.dk af to grunde.

For det første har jeg oplevet, at forbruget af melatonin er stigende. Mange køber melatonin fra udenlandske hjemmesider eller som håndkøb i andre lande. Det kan umiddelbart virke enkelt, men der er flere problemer ved den løsning.

Studier har vist, at melatoninprodukter købt som kosttilskud ikke altid indeholder den mængde melatonin, der står på pakken. Nogle produkter indeholder langt mindre, andre langt mere, og i nogle produkter er der fundet andre aktive stoffer som serotonin eller CBD.

Derudover er melatonin fortsat et lægemiddel. Det er ikke en almindelig sovepille, men et stof der især påvirker kroppens døgnrytme. Derfor er det ikke alle søvnproblemer, hvor melatonin er den rigtige behandling. Melatonin kan også være uhensigtsmæssigt ved visse helbredsmæssige forhold og kan påvirke eller påvirkes af anden medicin.

I Danmark kræver melatonin recept. Det giver god mening, fordi brugen bør afhænge af søvnproblemets type, døgnrytme, tidspunkt for indtagelse, dosis og øvrig medicin.

Formålet med Melatoninlaegen.dk er derfor at tilbyde en enkel skriftlig lægefaglig vurdering. Du udfylder et spørgeskema om din søvn, døgnrytme og helbred, som sendes til mig. Herefter vurderer jeg dine søvnproblemer og din øvrige medicin for at tage stilling til, om melatonin er relevant og forsvarligt for netop dig.

Hvis melatonin vurderes relevant, får du recept til dansk apotek. På den måde får du et kontrolleret lægemiddel med kendt styrke og indhold.

For det andet har jeg gennem sygdom selv oplevet, hvor belastende søvnproblemer kan være i hverdagen. Søvn påvirker ikke kun natten, men også energi, koncentration, humør og overskud i dagtimerne.

Det har givet mig en særlig interesse for søvn og døgnrytme. På Melatoninlaegen.dk forsøger jeg derfor også at formidle viden om søvnproblemer, søvnråd, melatonin og ny forskning på området.

Målet er, at du kan få korrekt, forståelig og brugbar viden om søvn, uden unødvendig forenkling og uden overdrevne løfter.

Klinikinformation

Virksomhedsnavn: Rohde Medical
CVR-nummer: 46318935
E-mail: kontakt@melatoninlaegen.dk


Lægefagligt ansvar

Den lægefaglige rådgivning og eventuelle behandlinger på denne hjemmeside foretages af en autoriseret læge. Alle vurderinger foretages individuelt på baggrund af de oplysninger, der gives i forbindelse med en konsultation.

Eventuel ordination af receptpligtig medicin sker altid efter lægelig vurdering og i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning.

Information på hjemmesiden er generel og kan ikke erstatte individuel lægelig vurdering, diagnostik eller behandling.

Ved akutte eller alvorlige helbredsproblemer bør man kontakte egen læge, vagtlæge eller akutmodtagelse.


Privatlivspolitik

Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan melatoninlaegen.dk behandler personoplysninger i forbindelse med brug af hjemmesiden og lægelige konsultationer.

Vi behandler dine oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen (GDPR) og dansk databeskyttelseslovgivning.


Dataansvarlig

Virksomhedsnavn: Rohde Medical
CVR-nummer: 46318935
E-mail: kontakt@melatoninlaegen.dk


Hvilke oplysninger vi behandler

I forbindelse med brug af hjemmesiden og online konsultation kan vi behandle:

Almindelige personoplysninger

  • navn
  • telefonnummer
  • e-mailadresse

Følsomme personoplysninger

  • helbredsoplysninger
  • oplysninger om medicin, symptomer og sygdomshistorik
  • CPR-nummer

Formål med behandlingen

Vi behandler dine oplysninger for at:

  • foretage lægefaglig vurdering og rådgivning
  • vurdere behov for behandling
  • udstede recepter
  • kommunikere med dig
  • overholde lovgivning om journalføring
  • sikre drift og sikkerhed af hjemmesiden

Behandling via online formular

Oplysninger indsendt via klinikkens online spørgeskema anvendes til indledende lægefaglig vurdering.

Spørgeskemaet udfyldes i et eksternt, sikkert bookings- og journalsystem fra Danmark. Oplysningerne behandles direkte i dette system og anvendes til den lægefaglige vurdering samt journalføring.

Der sendes ikke følsomme oplysninger eller CPR-nummer via almindelig e-mail. E-mail anvendes alene til praktiske meddelelser og notifikationer.


Journalføring

Ved lægelig vurdering kan relevante oplysninger blive journalført i overensstemmelse med gældende regler.

Journaloplysninger opbevares i henhold til dansk lovgivning i minimum 10 år.


Databehandlere

Vi anvender eksterne databehandlere til drift af hjemmesiden, herunder hosting og teknisk infrastruktur.

Disse databehandlere behandler oplysninger på vores vegne og i henhold til databehandleraftaler.


Sikkerhed

Vi har implementeret tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder:

  • krypteret forbindelse (HTTPS)
  • adgangsbegrænsning til administrationsmiljøet
  • to-faktor-login for administratoradgang
  • løbende sikkerhedsopdateringer

Opbevaring

Oplysninger opbevares kun så længe, det er nødvendigt for det formål, de er indsamlet til.

Oplysninger i hjemmesidens formularsystem opbevares kun midlertidigt forud for journalføring og slettes efter overførsel til journalsystemet, senest automatisk efter 5 dage.


Dine rettigheder

Du har ret til:

  • indsigt i dine oplysninger
  • rettelse af urigtige oplysninger
  • begrænsning af behandling
  • indsigelse mod behandling

Der gælder særlige regler for journaloplysninger.

Kontakt os på kontakt@melatoninlaegen.dk for at gøre brug af dine rettigheder.


Klage

Hvis du er utilfreds med behandlingen af dine oplysninger, kan du klage til:

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
www.datatilsynet.dk


Tilsynsmyndighed (sundhedsfagligt)

Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S
www.stps.dk


Cookiepolitik

Hjemmesiden anvender kun teknisk nødvendige cookies, som er nødvendige for, at hjemmesiden fungerer korrekt og sikkert.

Der anvendes ikke cookies til statistik, analyse eller markedsføring.

Du kan til enhver tid slette eller blokere cookies i din browser, men det kan påvirke hjemmesidens funktionalitet.


Handelsbetingelser

Ydelse

Hjemmesiden tilbyder privat lægelig vurdering og rådgivning.

Betaling

Eventuelle priser oplyses før bestilling. Betaling sker via de angivne betalingsløsninger.

Ansvar

Den lægefaglige vurdering baseres på de oplysninger, som patienten giver. Mangelfulde eller urigtige oplysninger kan påvirke vurderingen.


Ophavsret

Indholdet på denne hjemmeside er beskyttet af ophavsret og må ikke kopieres uden tilladelse.


Ændringer

Privatlivspolitikken kan løbende opdateres. Den gældende version vil altid være tilgængelig på hjemmesiden.