En god putterutine behøver hverken være lang eller avanceret. Det vigtigste er, at barnet oplever en rolig og genkendelig overgang fra dagens aktiviteter til søvn. Når de samme ting sker i nogenlunde samme rækkefølge hver aften, lærer barnet efterhånden, at tandbørstning, nattøj, en historie eller et godnatkram betyder, at dagen er ved at slutte. Det kan gøre overgangen til sengen lettere og mindske de konflikter, der ellers kan opstå, hvis barnet pludselig bliver revet væk fra leg og forventes at falde til ro med det samme.
Behovet for faste rutiner er særligt tydeligt hos mindre børn. Omkring 2-3-årsalderen er det almindeligt, at børn har svært ved at falde i søvn uden en forælder i nærheden, og separationsangst kan være en del af forklaringen. En god putterutine handler derfor ikke kun om tidspunktet på uret, men også om at skabe tryghed og forudsigelighed. Målet er ikke at få barnet til at sove på kommando, men at skabe de forhold, hvor søvnen lettere kan komme af sig selv.
Gør aftenen genkendelig
For mange børn fungerer det godt, når aftenen følger omtrent den samme rækkefølge. Efter aftensmad kan aktivitetsniveauet gradvist sænkes, og de sidste aktiviteter før sengetid kan være forholdsvis rolige. Det kan eksempelvis være tandbørstning, nattøj, en kort historie og derefter godnat. Der findes ikke én rigtig rækkefølge, som alle familier skal følge. Det afgørende er, at barnet lærer mønstret at kende.
Det er netop denne genkendelighed, der gør en putterutine nyttig. Hvis sengetiden kommer meget forskelligt fra dag til dag, eller barnet den ene aften får lov til at lege videre længe og den næste pludselig sendes i seng, bliver overgangen mindre forudsigelig. Hos nogle børn kan det bidrage til mere modstand omkring putningen.
Samtidig bør rutinen ikke udvikle sig til et stadig længere ritual, hvor barnet hver aften har brug for endnu en historie, endnu et glas vand eller endnu en tur ud af sengen. En enkel rutine, som familien realistisk kan gentage hver aften, er ofte mere brugbar end en meget omfattende putning.
Det er også en god idé, at sengen og soveværelset forbindes med noget trygt. Hvis barnet sendes i seng som straf, kan sengen få en negativ betydning, som ikke hjælper på overgangen til søvn. Hos børn, der er utrygge ved mørket eller stilheden, kan eksempelvis en natlampe eller en rolig historie være en del af putterutinen.
Ro før sengetid
Et barn, der er meget aktiveret lige inden sengetid, kan have sværere ved pludselig at falde til ro. Meget vild leg eller overstimulering om aftenen kan derfor gøre putningen vanskeligere. Det betyder ikke, at aftenen skal være helt stille, men det kan være en fordel, at tempoet gradvist bliver lavere, jo tættere man kommer på sengetid.
Omgivelserne betyder også noget. Støj fra fjernsyn, søskende eller voksne kan holde barnet vågent, og lys fra fjernsyn og computer kan ligeledes gøre det vanskeligere at falde til ro. Soveværelset bør desuden ikke være for varmt. Formålet er i praksis at skabe et miljø, hvor barnet ikke hele tiden bliver stimuleret af nye lyde, lys eller aktiviteter.
Det er samtidig værd at se på resten af døgnet, hvis putningen ofte bliver vanskelig. En lang eftermiddagssøvn kan betyde, at barnet ganske enkelt ikke er søvnigt endnu, når forældrene forsøger at putte. En forskudt døgnrytme kan også fastholde et mønster, hvor barnet kommer sent i seng, sover længere næste morgen og derfor igen ikke bliver søvnigt tidligt om aftenen. En putterutine kan hjælpe meget, men den kan ikke få et barn til at sove, hvis søvnbehovet ikke er tilstrækkeligt stort på det pågældende tidspunkt.
Koffeinholdige drikke som cola og kakao kan ligeledes gøre det sværere at falde i søvn og hører derfor ikke naturligt til i timerne op mod sengetid.
Barnet kan ikke tvinges til at sove
En af de vigtigste pointer omkring putning er, at børn ikke kan falde i søvn på kommando. Man kan bede barnet om at blive i sengen og skabe rolige forhold, men selve søvnen kan ikke presses frem. Hvis putningen udvikler sig til en kamp om, at barnet “skal sove nu”, kan fokus på søvnen i sig selv gøre situationen mere anspændt.
Det er derfor ofte bedre at have fokus på rammerne: Nu er dagen slut, barnet ligger i sin seng, lyset er dæmpet, og der er ro. Derefter får barnet mulighed for at falde i søvn, når søvnigheden kommer.
Hvis barnet kun kan falde i søvn med en forælder siddende ved siden af, kan man vælge gradvist at ændre dette. Forælderen kan sige godnat, gå ud af værelset og vende tilbage efter kort tid. Barnet beroliges, der siges godnat igen, og forælderen går ud, inden barnet sover. Over tid kan perioden mellem besøgene gradvist forlænges.
Pointen er ikke at gøre barnet utrygt eller ignorere det, men at lære barnet, at det kan være trygt i sengen, selv om en forælder ikke bliver siddende helt frem til indsovningen. Det kan også få betydning senere på natten, fordi børn, der kun kan falde i søvn med en forælder til stede, ofte har brug for den samme hjælp efter almindelige natlige opvågninger.
Når en god putterutine ikke er nok
Selv en meget konsekvent putterutine løser ikke alle søvnproblemer. Hvis barnet fortsat ligger vågent meget længe hver aften, kan det være nødvendigt at se på tidspunktet for sengetid, middagsluren og den samlede døgnrytme. Her kan en søvndagbog over nogle dage være nyttig. Den kan vise, hvornår barnet reelt falder i søvn, hvor meget det sover om dagen, og om bestemte aftener eller rutiner hænger sammen med bedre eller dårligere søvn.
Der kan også være andre årsager til urolig søvn. Hvis barnet snorker kraftigt, har pauser i vejrtrækningen eller har andre tydelige symptomer under søvnen, bør problemet ikke alene betragtes som et spørgsmål om putterutiner. Det samme gælder, hvis søvnen gennem længere tid påvirker barnets eller familiens hverdag betydeligt.
For de fleste børn handler en god putterutine dog om noget forholdsvis enkelt: ro, tryghed, genkendelighed og rimelig regelmæssighed. Barnet skal ikke trænes til at sove på et bestemt sekund, men hjælpes til at forstå, at dagen nærmer sig sin afslutning. Når rutinen er enkel nok til, at den kan gentages aften efter aften, bliver den med tiden et signal om, at det nu er tid til at falde til ro.