Mit barn vil ikke sove

Det er meget almindeligt, at mindre børn i perioder ikke vil falde i søvn om aftenen. Barnet kan protestere, kalde på mor eller far, komme ud af sengen igen og igen eller kun ville falde i søvn, hvis en forælder bliver siddende ved siden af. For forældrene kan det være både frustrerende og udmattende, især når putningen hver aften udvikler sig til en lang proces.

Søvnproblemer omkring sengetid ses særligt hyppigt omkring 2-3-årsalderen. I denne alder kan ønsket om at have en forælder tæt på være en normal del af barnets separationsangst. Barnet er blevet mere selvstændigt, men har stadig et stort behov for tryghed, og overgangen fra en aktiv dag til at skulle ligge alene i et mørkt værelse kan derfor være vanskelig.

Det betyder ikke, at alle problemer med at falde i søvn skyldes separationsangst. Søvnrytmen kan være forskudt, barnet kan have sovet for længe om eftermiddagen, være blevet overstimuleret om aftenen eller mangle en fast rutine omkring sengetid. Lys, støj, temperatur og koffeinholdige drikke kan også have betydning. Derfor er det ofte mere nyttigt at undersøge hele forløbet omkring barnets søvn end blot at fokusere på selve det øjeblik, hvor barnet ikke vil sove.

Hvorfor vil barnet ikke falde i søvn?

En af de hyppige forklaringer hos mindre børn er, at det føles utrygt at blive adskilt fra forældrene. Nogle børn falder uden problemer til ro, så længe en forælder sidder ved siden af sengen, men bliver straks kede af det eller urolige, når forælderen forsøger at gå. Hos et ellers velfungerende barn kan dette være en normal manifestation af separationsangst og ikke tegn på sygdom.

Andre gange er forklaringen mere praktisk. Hvis barnet har sovet længe om eftermiddagen, er det ganske enkelt ikke nødvendigvis søvnigt på det tidspunkt, hvor forældrene ønsker, at det skal sove. Det samme kan ske, hvis søvnrytmen er blevet forskudt, så barnet kommer sent i seng og derefter sover længere næste morgen. På den måde kan der opstå et mønster, hvor sen sengetid og sen opvågning fastholder hinanden.

Aftenen før sengetid har også betydning. Meget aktivitet, leg eller overstimulering kan gøre det vanskeligere for barnet at skifte fra aktivitet til ro. Hvis barnet pludselig bliver taget ud af en spændende leg og sendt direkte i seng, uden en genkendelig overgang, kan protesten være ganske forståelig. En fast putterutine fungerer blandt andet ved at fortælle barnet, hvad der skal ske. Når de samme handlinger gentages i omtrent samme rækkefølge hver aften, bliver de et signal om, at dagen er ved at slutte.

Omgivelserne kan også spille en rolle. Støj fra søskende, fjernsyn eller voksne i hjemmet kan holde barnet vågent, og lys fra fjernsyn eller computer kan ligeledes forstyrre. Et for varmt soveværelse kan gøre det svært at falde til ro. Hos nogle børn er det mørket eller stilheden, der skaber utryghed, og her kan eksempelvis en natlampe eller en rolig historie være med til at gøre overgangen til søvn mindre ubehagelig.

En tryg og genkendelig putterutine

En af de vigtigste ting, forældrene kan gøre, er at skabe en rolig og forudsigelig rutine omkring sengetid. Det behøver ikke være et avanceret ritual. Pointen er, at barnet ved, hvad der forventes, og gradvist lærer at forbinde bestemte aktiviteter med, at det snart er tid til at sove.

Det kan eksempelvis være tandbørstning, nattøj, en historie og derefter godnat. Det afgørende er ikke præcis, hvilke elementer rutinen består af, men at den er nogenlunde ens fra aften til aften og foregår i en tryg atmosfære. Hvis sengetid derimod kommer pludseligt og uforudsigeligt, kan barnet opleve det som at blive revet væk fra leg og samvær.

Det er også vigtigt ikke at gøre soveværelset til et sted, barnet forbinder med straf. Hvis barnet sendes i seng som konsekvens af dårlig opførsel, kan sengen og værelset få en negativ betydning, som ikke hjælper på søvnen.

Forældrene kan opfordre barnet til at ligge roligt i sengen, men man kan ikke kræve, at et barn falder i søvn på kommando. Søvnen kommer, når barnet er søvnigt og får mulighed for at falde til ro. Et stærkt fokus på, at barnet “skal sove nu”, kan derfor let gøre situationen mere konfliktfyldt end nødvendigt.

Når barnet kun kan falde i søvn med en forælder ved siden af

Hvis barnet først falder i søvn, når en forælder bliver i værelset, kan man vælge gradvist at lære barnet at falde i søvn mere selvstændigt. Det bør ske på en måde, hvor barnet fortsat oplever tryghed og genkendelighed.

En metode er, at forælderen siger godnat og forlader værelset, men vender tilbage efter kort tid. Man siger godnat igen og går derefter ud, inden barnet er faldet i søvn. Denne proces gentages, mens perioden mellem besøgene gradvist bliver længere. På den måde får barnet erfaring med, at forælderen stadig er der og kommer tilbage, samtidig med at barnet langsomt vænner sig til selv at falde i søvn.

Det er ikke et spørgsmål om at ignorere barnet, men om gradvist at ændre den måde, barnet falder i søvn på. Hvis barnet altid falder i søvn med en voksen siddende helt tæt på, kan det samme behov også opstå senere på natten. Natlige opvågninger er nemlig normale, men nogle børn har svært ved at falde i søvn igen, hvis de forhold, de faldt i søvn under om aftenen, ikke længere er til stede.

Derfor hænger problemer med putning og natlige opvågninger ofte sammen. Et barn, der har lært at falde i søvn uden en forælder siddende ved sengen, kan også have lettere ved at falde til ro igen efter en almindelig opvågning i løbet af natten.

Se på hele barnets døgn

Hvis putningen bliver ved med at være vanskelig, kan det være nyttigt at se på hele døgnrytmen frem for kun på aftenen. Hvornår står barnet op? Hvor meget og hvor sent sover det om dagen? Hvornår begynder putningen, og hvor lang tid går der, før barnet faktisk falder i søvn? Er der stor forskel mellem hverdag og weekend?

En søvndagbog kan være et enkelt redskab til at få øje på et mønster. Her kan forældrene i nogle dage registrere tidspunktet for opvågning, middagslur, sengetid og den omtrentlige indsovningstid. Man kan også notere, hvad der typisk sker op til sengetid, og om bestemte forhold ser ud til at gøre søvnen bedre eller dårligere.

Det kan blandt andet afsløre, at barnet ganske enkelt ikke er søvnigt nok på det tidspunkt, hvor putningen begynder, eller at en lang eftermiddagssøvn skubber nattesøvnen senere. Det kan også vise, om meget aktivitet eller uregelmæssige aftener hænger sammen med de sværeste putninger.

Koffein bør også tænkes ind. Cola, kakao og andre koffeinholdige drikke kan påvirke indsovningen og bør derfor ikke være en del af barnets aften.

Hvornår bør man søge hjælp?

Problemer med at falde i søvn er meget almindelige hos mindre børn og kan ofte håndteres med en mere stabil rytme, en tryg putterutine og gradvis tilvænning. Hvis problemerne derimod er meget vedvarende, bliver mere udtalte eller ledsages af andre symptomer, kan det være relevant at tale med egen læge eller sundhedsplejerske.

Det gælder især, hvis forældrene er i tvivl om, hvorvidt der er tale om et almindeligt putteproblem eller om noget andet forstyrrer søvnen. Kraftig snorken, vejrtrækningspauser, udtalt uro eller andre tydelige natlige symptomer kan pege i retning af en anden søvnforstyrrelse og bør vurderes ud fra deres egen årsag.

Konklusion

Når et barn ikke vil sove, er forklaringen ofte mere kompleks end manglende træthed eller modvilje mod sengetid. Hos især 2-3-årige børn kan behovet for en forælders tilstedeværelse være en normal del af separationsangsten, men søvnrytme, eftermiddagssøvn, overstimulering, manglende rutiner og omgivelserne omkring barnet kan også have stor betydning.

En rolig og forudsigelig putterutine kan hjælpe barnet med at forstå, at dagen er ved at slutte, og hvis barnet kun kan falde i søvn med en forælder til stede, kan man gradvist arbejde hen imod, at barnet lærer at falde til ro mere selvstændigt.

Det vigtigste er ikke at forsøge at tvinge søvnen frem, men at skabe de forhold, hvor barnet har mulighed for at blive søvnigt og føle sig trygt. Hvis putningen bliver ved med at være vanskelig, er det ofte nyttigt at se på hele barnets døgn frem for kun på de sidste minutter inden sengetid.