Sovemedicin er en fælles betegnelse for lægemidler, der kan fremme indsovning eller søvn. Det betyder imidlertid ikke, at al sovemedicin virker på samme måde. Nogle lægemidler dæmper aktiviteten i centralnervesystemet, mens andre påvirker kroppens regulering af døgnrytmen.
Antipsykotika er egentlig udviklet til behandling af psykiske sygdomme og er ikke klassiske sovemidler. Flere af præparaterne har imidlertid en tydelig sløvende og søvnfremmende virkning. Det gælder især quetiapin, som også anvendes i lave doser mod søvnproblemer. Her udnytter man først og fremmest den sederende virkning og ikke den antipsykotiske effekt.
1. Sovemedicin
Søvnløshed, også kaldet insomni, kan vise sig ved problemer med at falde i søvn, problemer med at sove igennem natten eller ved, at man vågner for tidligt. Årsagen er ofte sammensat og kan blandt andet hænge sammen med stress, angst, depression, alkohol, medicin, neurologiske eller andre medicinske sygdomme. Derfor er sovemedicin ikke nødvendigvis løsningen på alle former for søvnproblemer.
Det vigtigste ved søvnproblemer er at opretholde en normal døgnrytme og bibeholde god søvnhygiejne, mens hypnotika, den lægefaglige betegnelse for sovemidler, kun er relevante ved akut og situationsbetinget søvnløshed.
Der findes flere forskellige typer lægemidler med søvnfremmende virkning.
Benzodiazepiner er en gruppe lægemidler, som dæmper aktiviteten i centralnervesystemet. De virker både beroligende, angstdæmpende og søvnfremmende. Nogle benzodiazepiner har været anvendt specifikt som sovemidler, blandt andet nitrazepam, flunitrazepam, temazepam og triazolam.
Benzodiazepinlignende sovemidler, ofte omtalt som nyere hypnotika, omfatter zolpidem og zopiklon. Kemisk er de ikke benzodiazepiner, men de påvirker samme receptorsystem i hjernen og har derfor en lignende søvnfremmende virkning. Deres effekt på søvnforstyrrelser beskrives som stort set svarende til benzodiazepinernes. Til gengæld har de mindre muskelafslappende og krampestillende virkning, og deres påvirkning af søvnmønstret er beskeden.
Melatonin adskiller sig grundlæggende fra benzodiazepinerne. Melatonin er et naturligt forekommende hormon, der udskilles fra koglekirtlen i hjernen og indgår i reguleringen af kroppens døgnrytme. Udskillelsen hænger både sammen med døgnrytmen og med påvirkning fra lys via øjets nethinde. Melatonin kan også gives som lægemiddel.
Andre lægemidler kan også have en beroligende eller søvnfremmende virkning uden primært at være udviklet som sovemedicin. Det gælder blandt andet visse antidepressiva, antipsykotika og antihistaminer. De udgør farmakologisk en blandet gruppe og virker ikke på samme måde som benzodiazepiner.
Historisk har blandt andet barbiturater været anvendt som sovemidler. De er imidlertid væsentligt mere toksiske end benzodiazepiner og blev i vid udstrækning erstattet af disse.
2. Antipsykotika – hvad er det?
Antipsykotika er lægemidler, der først og fremmest anvendes til behandling af psykotiske tilstande. Det gælder blandt andet skizofreni, mani og depression med psykotiske symptomer. Flere af præparaterne anvendes også ved andre psykiatriske sygdomme.
Antipsykotika er således ikke udviklet som sovemedicin. Alligevel kan nogle af dem fremkalde betydelig træthed og søvnighed, og denne egenskab kan i visse situationer udnyttes.
Antipsykotika opdeles traditionelt i første- og andengenerationspræparater. De ældre førstegenerationspræparater virker især gennem blokering af dopaminreceptorer, mens mange af de nyere præparater påvirker flere forskellige signalsystemer i hjernen.
Quetiapin tilhører gruppen af andengenerationsantipsykotika. Det anvendes blandt andet ved skizofreni og bipolar lidelse, men har samtidig en tydelig sederende/sløvende virkning. Derfor anvendes quetiapin også i lave doser hos nogle mennesker med søvnproblemer.
Når quetiapin anvendes alene mod søvnløshed, er der tale om såkaldt off-label behandling. Det betyder, at lægemidlet anvendes til et andet formål end den indikation, det er godkendt til. Quetiapin er altså ikke godkendt som et almindeligt sovemiddel.
At quetiapin kan gøre en person søvnig, er heller ikke det samme som, at præparatet er veldokumenteret som behandling af almindelig søvnløshed. Undersøgelser har vist en søvnfremmende effekt i nogle patientgrupper, men dokumentationen ved primær insomni uden samtidig psykiatrisk sygdom er begrænset.
Andre antipsykotika kan også være sederende. Olanzapin kan eksempelvis give betydelig træthed og søvnighed. Det samme gælder det ældre præparat chlorprothixen.
Andre præparater, eksempelvis risperidon og aripiprazol, har generelt mindre sederende virkning. Aripiprazol kan hos nogle ligefrem give rastløshed eller søvnløshed.
3. Hvordan virker de?
Antipsykotika påvirker flere af hjernens signalsystemer. Et af de vigtigste er dopaminsystemet.
Den antipsykotiske virkning hænger især sammen med påvirkning af dopaminens D2-receptorer. Blokering af disse receptorer i bestemte dele af hjernen kan dæmpe blandt andet hallucinationer, vrangforestillinger og psykotisk uro.
Quetiapin har imidlertid en bredere virkning. Det påvirker ikke alene dopaminreceptorer, men også serotonin-, histamin- og adrenerge receptorer.
Det er især vigtigt, når man skal forstå, hvorfor quetiapin kan virke søvnfremmende.
Histamin
Histamin er ikke kun et stof, der har betydning ved allergi. Histamin fungerer også som signalstof i hjernen og er med til at holde os vågne.
Quetiapin blokerer histaminets H1-receptorer. Når dette vågenhedssystem dæmpes, opstår træthed og søvnighed. Allerede ved lave doser kan quetiapin blokere en betydelig del af hjernens H1-receptorer.
Det er en væsentlig forklaring på, at en forholdsvis lille dosis kan gøre en person meget søvnig.
Adrenerge receptorer
Quetiapin blokerer også alfa-1-adrenerge receptorer. Det bidrager til den dæmpende virkning, men kan samtidig medføre blodtryksfald, især når man rejser sig hurtigt.
Serotonin og dopamin
Ved stigende doser får påvirkningen af serotonin- og dopaminsystemerne større betydning. Det er blandt andet disse virkninger, der er relevante, når quetiapin anvendes til behandling af egentlige psykiatriske sygdomme.
Det betyder, at virkningen af quetiapin afhænger af dosis. Ved lave doser fylder den antihistaminerge og sederende effekt relativt meget, mens den egentlige antipsykotiske virkning kræver en langt mere omfattende påvirkning af blandt andet dopaminsystemet.
Quetiapin i lav dosis kan derfor farmakologisk opføre sig mere som et sederende lægemiddel end som den behandling, man forbinder med antipsykotika ved psykose.
4. Bivirkninger
Quetiapins søvnfremmende virkning er samtidig en af lægemidlets mest almindelige bivirkninger.
Træthed og søvnighed
Sedation, sløvhed og søvnighed er almindeligt ved quetiapin. For nogle er det netop denne effekt, man ønsker at udnytte om aftenen. Virkningen kan imidlertid fortsætte ind i den følgende dag og give træthed eller nedsat skarphed om morgenen.
Det er også værd at skelne mellem at blive sederet og at behandle selve årsagen til en søvnforstyrrelse. Et lægemiddel kan gøre én søvnig uden nødvendigvis at være den bedste behandling af kronisk insomni.
Svimmelhed og blodtryksfald
Blokeringen af alfa-1-receptorer kan få blodtrykket til at falde. Det mærkes især, når man rejser sig fra seng eller stol, og kan vise sig som svimmelhed eller sortnen for øjnene.
Det er særligt relevant hos ældre, hvor både sedation og blodtryksfald kan bidrage til en øget risiko for fald.
Mundtørhed og forstoppelse
Quetiapin kan også påvirke det kolinerge signalsystem. Det kan blandt andet medføre mundtørhed, forstoppelse og i nogle tilfælde påvirkning af vandladningen eller synet.
Appetit og vægt
En anden vigtig bivirkning er øget appetit og vægtøgning.
Antipsykotika kan desuden påvirke kroppens stofskifte. Der kan blandt andet ses ændringer i blodsukker og blodets fedtstoffer. Risikoen varierer betydeligt mellem de enkelte antipsykotika. Olanzapin og clozapin er blandt præparaterne med størst metabolisk belastning, men quetiapin kan også medføre vægtøgning og metaboliske forandringer.
Det er vigtigt i forbindelse med anvendelse som sovemedicin, fordi en lav dosis ikke nødvendigvis betyder, at metaboliske bivirkninger helt forsvinder. Der er også ved lavere doser beskrevet vægtøgning hos nogle patienter.
Rastløshed og bevægeforstyrrelser
De nyere antipsykotika giver generelt færre såkaldte ekstrapyramidale bivirkninger end mange af de ældre præparater.
Quetiapin hører til de antipsykotika, hvor denne risiko er relativt lav. Den er dog ikke nul. Der kan blandt andet forekomme akatisi, som opleves som en ubehagelig indre rastløshed og trang til hele tiden at bevæge sig.
Hjerterytmen
Antipsykotika kan i forskellig grad påvirke hjertets elektriske aktivitet og forlænge det såkaldte QT-interval på EKG. Quetiapin har også denne mulighed, og risikoen får især betydning hos personer med hjertesygdom, elektrolytforstyrrelser eller samtidig behandling med andre lægemidler, der påvirker QT-intervallet.
Kombination med andre sløvende stoffer
Den sederende virkning kan blive stærkere, hvis quetiapin kombineres med andre stoffer, der dæmper centralnervesystemet. Det gælder blandt andet alkohol, benzodiazepiner, opioider og visse antihistaminer.
Ophør med behandlingen
Quetiapin er ikke et benzodiazepin og har derfor ikke samme klassiske afhængighedsprofil som benzodiazepiner.
Efter regelmæssig behandling kan et pludseligt ophør alligevel give seponeringssymptomer. Det kan blandt andet være søvnløshed, uro, angst, kvalme, svedtendens og rastløshed. Efter længerevarende behandling vil ophør derfor ofte skulle planlægges frem for blot at stoppe medicinen fra den ene dag til den anden.
5. Konklusion
Antipsykotika er ikke traditionelle sovemidler. De er lægemidler udviklet til behandling af psykiatriske sygdomme, men flere af dem har en kraftig sederende effekt.
Quetiapin er det antipsykotikum, der hyppigst forbindes med behandling af søvnproblemer. Ved lave doser skyldes den søvnfremmende virkning især blokering af hjernens histamin-H1-receptorer og adrenerge receptorer. Den mekanisme er anderledes end den egentlige antipsykotiske virkning, som i højere grad er knyttet til dopamin- og serotoninsystemerne.
Quetiapin kan derfor gøre en person markant søvnig, også i en dosis der ligger væsentligt under de doser, der anvendes ved psykotiske sygdomme.
Det gør imidlertid ikke quetiapin til et almindeligt sovemiddel. Anvendelse alene mod søvnløshed er off-label, og dokumentationen ved primær insomni uden samtidig psykiatrisk sygdom er begrænset. Nyere behandlingsanbefalinger fraråder generelt antipsykotika som behandling af almindelig insomni.
Samtidig skal den søvnfremmende effekt vejes op imod bivirkninger som træthed næste dag, svimmelhed, blodtryksfald, mundtørhed, forstoppelse, øget appetit, vægtøgning og metaboliske forandringer.
Situationen er en anden, hvis en person samtidig har en psykiatrisk sygdom, hvor quetiapin i sig selv er en relevant behandling. Her kan den sederende virkning være en del af den samlede effekt af præparatet.
Det centrale er derfor ikke alene, om quetiapin kan få én til at sove. Det kan det hos mange. Det relevante spørgsmål er, om den søvnfremmende virkning står mål med lægemidlets øvrige virkninger og bivirkninger hos den enkelte.
Har du søvnproblemer?
Hos Melatoninlægen.dk kan du få en skriftlig lægefaglig vurdering af dit søvnmønster og din døgnrytme, og en vurdering af, om melatonin er relevant og sikkert for dig. Start konsultation herunder eller læs mere om priser: