Restless legs, også kaldet restless legs-syndrom eller RLS, er en søvnrelateret bevægeforstyrrelse, hvor man oplever en stærk trang til at bevæge benene. Trangen ledsages ofte af en ubehagelig fornemmelse dybt i benene, som kan beskrives som kriblen, prikken, uro, brænden eller en sovende fornemmelse. Hos nogle kan symptomerne ligefrem være smertefulde.

Det karakteristiske ved restless legs er, at symptomerne kommer eller forværres, når man sidder eller ligger stille, mens bevægelse giver lindring. Samtidig følger symptomerne ofte en tydelig døgnrytme og er værst om aftenen og natten. Derfor mærkes problemet ofte netop på det tidspunkt, hvor man forsøger at falde i søvn.

Restless legs er således ikke først og fremmest en sygdom, hvor benene bevæger sig af sig selv. Det centrale er den ubehagelige fornemmelse og den næsten uimodståelige trang til at bevæge dem. For nogle er generne beskedne, mens andre kan have så udtalte symptomer, at de har svært ved at sidde stille om aftenen eller ligge i sengen længe nok til at falde i søvn.

1. Hvad er restless legs?

Restless legs er en sensorisk-motorisk forstyrrelse. Det betyder, at både sanseoplevelsen i benene og behovet for bevægelse er en del af sygdommen. De fleste mærker symptomerne i underbenene, men hele benet kan være involveret, og i sjældnere tilfælde kan lignende gener forekomme i armene.

Fornemmelsen kan være svær at beskrive præcist. Nogle oplever en indre uro i læggene, andre beskriver prikken, stikken, kriblen eller brænden. Fælles er, at det er svært at ignorere, og at kroppen næsten tvinger én til at bevæge benene. Når man rejser sig, går rundt eller på anden måde bevæger benene, bliver symptomerne typisk mindre. Når man igen lægger eller sætter sig stille, kan de vende tilbage.

Det er netop kombinationen af symptomer i hvile, bedring ved bevægelse og forværring om aftenen og natten, der gør restless legs karakteristisk. Symptomerne har en tydelig dag-nat-rytme og kan derfor være meget mere udtalte ved sengetid end tidligere på dagen.

Tilstanden er forholdsvis almindelig. Forekomsten stiger med alderen, og kvinder rammes lidt oftere end mænd. Hos en del findes der en tydelig familiær disposition, og symptomerne kan være til stede gennem en stor del af livet.

2. Hvordan påvirker restless legs søvnen?

Restless legs mærkes ofte mest, når man ligger i sengen og forsøger at falde til ro. Det kan skabe et lidt paradoksalt problem: jo mere man forsøger at ligge stille for at sove, desto mere påtrængende bliver uroen i benene.

Mange ender derfor med gentagne gange at skulle bevæge benene, vende sig, strække dem eller stå op og gå rundt. Bevægelsen giver ofte lindring, men når man lægger sig igen, kan symptomerne vende tilbage. Resultatet kan blive en lang indsovningstid og en oplevelse af, at kroppen ikke vil falde til ro, selv om man er træt.

Ved mere udtalte tilfælde kan søvnmanglen føre til træthed og dårligere funktion om dagen. Problemet kan desuden være svært for omgivelserne at forstå, fordi der ofte ikke er noget synligt galt med benene.

Restless legs skal derfor ikke betragtes som almindelig rastløshed ved sengetid. Der er tale om et genkendeligt neurologisk mønster, hvor hvile forværrer symptomerne, bevægelse lindrer dem, og generne typisk tiltager om aftenen og natten.

3. Restless legs og periodiske benbevægelser

Restless legs hænger tæt sammen med en anden søvnrelateret bevægeforstyrrelse, der kaldes periodiske benbevægelser under søvn. De to tilstande er dog ikke det samme.

Ved restless legs er personen som regel vågen og oplever selv uroen og behovet for at bevæge benene. Periodiske benbevægelser foregår derimod under søvnen og består af gentagne, stereotype bevægelser i benene. Det kan eksempelvis være bøjning i hofte og knæ og opadbøjning af fod eller storetå.

Bevægelserne kan komme med forholdsvis regelmæssige intervaller gennem søvnen og medføre korte opvågninger. Personen er ikke nødvendigvis selv klar over bevægelserne, men kan opleve søvnen som overfladisk og føle sig dårligt udhvilet næste dag.

En stor del af personer med restless legs har også periodiske benbevægelser under søvnen. Omvendt kan periodiske benbevægelser også forekomme uden de karakteristiske symptomer på restless legs. Det er derfor vigtigt at skelne mellem den uimodståelige bevægetrang før og omkring indsovning og de ufrivillige bevægelser, der forekommer, mens personen sover.

4. Hvorfor opstår restless legs?

Hos mange finder man ikke én enkelt forklaring på restless legs. Der findes en primær form, hvor sygdommen optræder uden en anden tydelig sygdom som årsag, og en sekundær form, hvor symptomerne hænger sammen med en anden tilstand.

Jern har også en særlig betydning. Restless legs forekommer hyppigere ved jernmangel, og lave jerndepoter er en velkendt årsag til den sekundære form. Jern spiller en rolle i nervesystemets funktion, og der er beskrevet lave jerndepoter i områder af hjernen, som har betydning for bevægelsesreguleringen. Derfor er vurdering af kroppens jerndepoter relevant, når man undersøger en person med symptomer på restless legs.

Tilstanden ses også hyppigere ved svær nyresygdom og kan forekomme i forbindelse med blandt andet blodmangel, diabetes og neuropati. Graviditet kan ligeledes forværre eller udløse symptomer.

Den præcise mekanisme bag den primære form er ikke fuldt afklaret, men dopaminsystemet ser ud til at spille en vigtig rolle. Dopamin er et af hjernens centrale signalstoffer for regulering af bevægelse, og betydningen af dette system understøttes også af, at lægemidler, der påvirker dopaminfunktionen, kan have effekt på restless legs.

5. Hvad kan forværre restless legs?

En række forhold kan gøre symptomerne tydeligere. Kaffe og andre koffeinholdige drikke nævnes blandt de faktorer, der kan forværre uroen, og symptomerne kan hos nogle også blive værre ved træthed og varme. Alkohol og et stort tobaksforbrug er ligeledes beskrevet som mulige forværrende faktorer.

Lægemidler kan også spille en rolle. Antipsykotika med dopaminblokerende virkning kan udløse eller forværre symptomer, og også visse antidepressiva og antihistaminer er beskrevet blandt mulige udløsende faktorer. Det er relevant, fordi nogle af disse lægemidler netop kan blive givet til mennesker, der i forvejen har problemer med søvnen.

Det betyder ikke, at man selv bør stoppe ordineret medicin, hvis man udvikler uro i benene. Hvis symptomerne opstår efter opstart eller ændring af medicin, er det derimod relevant at få vurderet, om der kan være en sammenhæng.

6. Hvordan stilles diagnosen?

Restless legs er først og fremmest en klinisk diagnose. Det vil sige, at beskrivelsen af symptomerne er central. Det karakteristiske mønster er en trang til at bevæge benene, ofte ledsaget af ubehagelige sansefornemmelser, som begynder eller bliver værre under hvile, lindres ved bevægelse og er tydeligst om aftenen eller natten.

Det er også vigtigt at undersøge, om der kan være en sekundær årsag. Fordi jernmangel er tæt forbundet med restless legs, er det relevant at vurdere kroppens jerndepoter. Andre sygdomme kan også overvejes ud fra personens øvrige symptomer og sygehistorie.

Ikke al uro i benene er restless legs. En vigtig differentialdiagnose er eksempelvis akatisi, som kan optræde som bivirkning til dopaminblokerende lægemidler, især antipsykotika. Ved akatisi opleves en udtalt indre rastløshed med behov for konstant at bevæge sig eller gå omkring. Det kan ligne restless legs, men mønstret med forværring i hvile og om aftenen samt lindring ved bevægelse er særligt karakteristisk for restless legs.

Periodiske benbevægelser under søvn kan påvises ved en søvnundersøgelse, hvis der er behov for at undersøge natlige bevægelser nærmere, men de er ikke i sig selv det samme som restless legs.

7. Behandling af restless legs

Behandlingen afhænger først og fremmest af, hvor generende symptomerne er, og om man kan finde en udløsende eller behandlingsbar årsag. Ved milde symptomer kan det være tilstrækkeligt at reducere faktorer, der forværrer tilstanden. Bevægelse giver ofte en umiddelbar lindring, og fysisk aktivitet efterfulgt af afslapning kan hos nogle mindske generne omkring sengetid.

Hvis der er jernmangel, retter behandlingen sig mod at genoprette kroppens jerndepoter. Det er et vigtigt princip, fordi man i denne situation kan behandle en medvirkende årsag frem for alene at dæmpe symptomerne.

Ved mere udtalte symptomer kan medicinsk behandling være nødvendig. Nogle præparater virker på dopaminsystemet i hjernen og kan reducere uroen og bevægetrangen i benene. Der findes også andre lægemidler, som kan anvendes, afhængigt af symptomerne og den enkelte patients situation.

Almindelig sovemedicin behandler ikke selve den mekanisme, der giver restless legs. Hvis problemet med at falde i søvn skyldes, at benene bliver urolige, giver det derfor mere mening at rette behandlingen mod selve restless legs end alene at forsøge at fremkalde søvn.

8. Hvornår bør restless legs undersøges?

Let og lejlighedsvis uro i benene er ikke nødvendigvis udtryk for en sygdom. Restless legs bliver især relevant, når symptomerne har det karakteristiske mønster og begynder at påvirke søvn eller daglig funktion.

Det gælder eksempelvis, hvis man gentagne gange må stå op og gå rundt om aftenen, hvis det tager lang tid at falde i søvn på grund af uro i benene, eller hvis søvnmanglen efterhånden giver betydelig træthed om dagen.

Det er også relevant at få symptomerne vurderet, hvis de opstår pludseligt, bliver markant værre eller optræder samtidig med andre symptomer. I sådanne tilfælde kan det være vigtigt at undersøge, om der er jernmangel, anden medicinsk sygdom eller medicin, der bidrager til problemet.

9. Konklusion

Restless legs er en søvnrelateret bevægeforstyrrelse, hvor en ubehagelig fornemmelse i benene ledsages af en stærk trang til at bevæge dem. Symptomerne opstår typisk i hvile, lindres ved bevægelse og er mest udtalte om aftenen og natten.

Det er netop denne døgnrytme, der gør sygdommen til et søvnproblem. Når symptomerne bliver værst, samtidig med at man forsøger at ligge stille og falde i søvn, kan indsovningen blive vanskelig og søvnen utilstrækkelig.

Hos nogle er tilstanden primær og ofte familiært betinget, mens restless legs hos andre optræder sekundært til eksempelvis jernmangel eller svær nyresygdom. Graviditet, koffein og visse former for medicin kan også være med til at udløse eller forværre symptomerne.

Mange med restless legs har samtidig periodiske benbevægelser under søvnen, men de to fænomener er ikke det samme. Ved restless legs er den karakteristiske oplevelse den uimodståelige trang til at bevæge benene, mens personen er vågen. Periodiske benbevægelser er derimod gentagne bevægelser, der forekommer under selve søvnen.

Behandlingen afhænger af årsagen og sværhedsgraden. Mulige udløsende faktorer bør identificeres, og jernmangel behandles, hvis den er til stede. Ved mere udtalte symptomer findes der medicinsk behandling rettet mod de mekanismer, der ligger bag sygdommen.

Restless legs kan lyde som en beskeden lidelse, men hos mennesker med svære symptomer kan den påvirke søvnen markant. Det karakteristiske mønster med uro i hvile, lindring ved bevægelse og forværring om aftenen gør det samtidig til en tilstand, som ofte kan genkendes på en grundig beskrivelse af symptomerne.