Sovemedicin er en fællesbetegnelse for lægemidler, der kan fremme indsovning eller søvn. Det betyder imidlertid ikke, at al sovemedicin virker på samme måde. Nogle lægemidler dæmper aktiviteten i centralnervesystemet, mens andre påvirker kroppens regulering af døgnrytmen.
Benzodiazepiner har gennem mange år været anvendt mod søvnløshed. De kan være effektive, men de adskiller sig fra blandt andet melatonin ved, at der ved regelmæssig brug kan udvikles tolerance og fysisk afhængighed.
1. Sovemedicin
Søvnløshed, også kaldet insomni, kan vise sig ved problemer med at falde i søvn, problemer med at sove igennem natten eller ved, at man vågner for tidligt. Årsagen er ofte sammensat og kan blandt andet hænge sammen med stress, angst, depression, alkohol, medicin, neurologiske eller andre medicinske sygdomme. Derfor er sovemedicin ikke nødvendigvis løsningen på alle former for søvnproblemer.
Det vigtigste ved søvnproblemer er at opretholde en normal døgnrytme og bibeholde god søvnhygiejne, mens hypnotika (den lægefaglige betegnelse for sovemidler) kun er relevante ved akut og situationsbetinget søvnløshed.
Der findes flere forskellige typer lægemidler med søvnfremmende virkning.
Benzodiazepiner er en gruppe lægemidler, som dæmper aktiviteten i centralnervesystemet. De virker både beroligende, angstdæmpende og søvnfremmende. Nogle benzodiazepiner har været anvendt specifikt som sovemidler, blandt andet nitrazepam, flunitrazepam, temazepam og triazolam.
Benzodiazepinlignende sovemidler, ofte omtalt som nyere hypnotika, omfatter zolpidem og zopiklon. Kemisk er de ikke benzodiazepiner, men de påvirker samme receptorsystem i hjernen og har derfor en lignende søvnfremmende virkning. Deres effekt på søvnforstyrrelser beskrives som stort set svarende til benzodiazepinernes. Til gengæld har de mindre muskelafslappende og krampestillende virkning, og deres påvirkning af søvnmønstret er beskeden.
Melatonin adskiller sig grundlæggende fra benzodiazepinerne. Melatonin er et naturligt forekommende hormon, der udskilles fra koglekirtlen i hjernen og indgår i reguleringen af kroppens døgnrytme. Udskillelsen hænger både sammen med døgnrytmen og med påvirkning fra lys via øjets nethinde. Melatonin kan også gives som lægemiddel.
Andre lægemidler kan også have en beroligende eller søvnfremmende virkning uden primært at være udviklet som sovemedicin. Det gælder blandt andet visse antidepressiva, antipsykotika og antihistaminer. De udgør farmakologisk en blandet gruppe og virker ikke på samme måde som benzodiazepiner.
Historisk har blandt andet barbiturater været anvendt som sovemidler. De er imidlertid væsentligt mere toksiske end benzodiazepiner og blev i vid udstrækning erstattet af disse.
2. Benzodiazepiner – hvad er det?
Benzodiazepiner er en gruppe lægemidler med flere virkninger på centralnervesystemet. De kan dæmpe angst, fremkalde sedation og søvn, afslapper muskulaturen og hæmmer kramper. De kan desuden påvirke hukommelsen, så nye begivenheder huskes dårligere efter indtagelse.
De forskellige benzodiazepiner ligner hinanden i deres grundlæggende virkning. En vigtig forskel er derimod, hvor hurtigt de optages, og hvor længe de bliver i kroppen.
Nogle benzodiazepiner har relativt kort virkningsvarighed, mens andre har en lang halveringstid og i nogle tilfælde omdannes til aktive nedbrydningsprodukter, som også virker i kroppen. Det har betydning, når et lægemiddel anvendes som sovemiddel. Et middel skal gerne virke hurtigt nok til at fremme søvnen, men en langvarig effekt kan samtidig medføre træthed og sløvhed næste morgen.
Det er blandt andet denne balance, der har været afgørende for udviklingen af kortere virkende hypnotika.
Benzodiazepiner bruges ikke kun som sovemedicin. De kan også anvendes ved akut angst, alkoholabstinenser, visse epileptiske tilstande og i forbindelse med undersøgelser eller indgreb, hvor den beroligende, muskelafslappende og hukommelsespåvirkende effekt kan være nyttig.
3. Hvordan virker de?
For at forstå benzodiazepinernes virkning skal man se på signalstoffet GABA.
GABA er det vigtigste og mest udbredte hæmmende signalstof i centralnervesystemet. Man kan lidt forenklet betragte GABA som en del af hjernens naturlige bremsesystem. Når GABA-systemet aktiveres, dæmpes nervecellernes aktivitet.
En vigtig del af denne effekt foregår gennem den såkaldte GABA-A-receptor. Receptoren indeholder en kloridkanal. Når GABA aktiverer receptoren, åbnes kanalen, og nervecellens aktivitet hæmmes.
Benzodiazepiner binder sig et andet sted på GABA-A-receptoren end GABA selv. De aktiverer derfor ikke receptoren direkte. I stedet gør de GABAs virkning kraftigere ved at øge hyppigheden, hvormed kloridkanalen åbnes, når GABA er til stede.
Resultatet er en øget hæmning af aktiviteten i centralnervesystemet. Det forklarer de karakteristiske virkninger: mindre angst og uro, sedation og søvnighed, muskelafslapning og hæmning af kramper.
De benzodiazepinlignende sovemidler zolpidem og zopiklon har en anden kemisk struktur, men binder til samme overordnede receptorsystem. De har en vis selektivitet for bestemte undertyper af GABA-A-receptoren, som især er knyttet til den hypnotiske virkning.
Det er altså ikke sådan, at benzodiazepiner tilfører hjernen et nyt søvnsignal. De forstærker et eksisterende hæmmende signalsystem.
4. Bivirkninger
Benzodiazepinernes bivirkninger hænger tæt sammen med deres ønskede virkning. Når aktiviteten i centralnervesystemet dæmpes, kan dæmpningen også mærkes på tidspunkter og i situationer, hvor den ikke er ønskelig.
Ved almindelige doser kan der blandt andet optræde døsighed, træthed, nedsat vitalitet, svimmelhed og langsommere motorik. Hvis virkningen varer ind i den følgende dag, kan man opleve en såkaldt residual effekt eller ”hangover”.
Koordinationen kan blive dårligere, og ved højere doser kan der forekomme muskelsvaghed, usikker gang og problemer med at koordinere bevægelser. Det har særlig betydning hos ældre, som samtidig er mere følsomme over for flere af benzodiazepinernes virkninger.
Opmærksomhed, indlæring og hukommelse kan også påvirkes. Benzodiazepiner kan især svække evnen til at lagre nye minder. Ved højere doser kan der opstå desorientering og forvirring.
Der kan desuden forekomme såkaldte paradokse reaktioner. I stedet for at blive roligere kan enkelte blive opstemt, aggressive eller få nedsat selvkontrol.
Tolerance
Et af de vigtigste problemer ved længerevarende brug er tolerance. Det betyder, at kroppen gradvist vænner sig til lægemidlet, så den samme dosis giver mindre effekt.
For den søvnfremmende virkning kan tolerance udvikles allerede i løbet af 1-3 uger. Dermed kan en behandling, som i starten virker godt på søvnen, efter relativt kort tid have mindre effekt.
Fysisk afhængighed
Benzodiazepiner kan også medføre fysisk afhængighed. Fysisk afhængighed er noget, der kan optræde allerede efter få ugers behandling.
Det betyder ikke nødvendigvis, at personen har et misbrug. Det betyder, at nervesystemet har tilpasset sig den fortsatte tilstedeværelse af lægemidlet. Hvis behandlingen herefter stoppes brat, kan der opstå abstinenssymptomer.
Abstinenser kan blandt andet vise sig som uro og forværring af søvnen. Ved mere udtalte abstinenstilstande kan symptomerne være betydeligt alvorligere. Derfor skal længerevarende behandling ikke nødvendigvis stoppes fra den ene dag til den anden.
Derfor anbefales langsom aftrapning, hvis man har haft en længerevarende forbrug, og anvendelsen af benzodiazepiner bør begrænses til korttidsbehandling.
Benzodiazepinlignende sovemidler
Zolpidem, zopiklon og zaleplon har overordnet en bivirkningsprofil, som beskrives som relativt beskeden.
For zolpidem kan der forekomme svimmelhed, træthed, hovedpine og gener fra mave-tarm-kanalen. Ved zopiklon kan også ses en bitter smag, påvirkning af de psykomotoriske funktioner og træthed den efterfølgende dag.
Ved kortvarig anvendelse er tolerance mindre udtalt, og risikoen for afhængighed er* mindre end ved benzodiazepiner. *Dog, har de benzodiazepinlignende sovemidler også har et misbrugspotentiale.
5. Konklusion
Sovemedicin dækker over flere forskellige typer lægemidler. Benzodiazepiner og de benzodiazepinlignende sovemidler virker hovedsageligt ved at forstærke hjernens hæmmende GABA-system. Melatonin virker derimod gennem kroppens system for regulering af døgnrytmen, mens andre lægemiddelgrupper kan have søvnfremmende egenskaber gennem helt andre mekanismer.
Benzodiazepiner kan effektivt fremkalde sedation og søvn, men virkningen kan ikke adskilles fuldstændigt fra deres øvrige effekter på centralnervesystemet. Derfor kan behandlingen også give træthed, nedsat koordination samt påvirkning af opmærksomhed og hukommelse.
Den væsentligste begrænsning ved regelmæssig behandling er udviklingen af tolerance og fysisk afhængighed. Den søvnfremmende effekt kan aftage allerede efter relativt kort tid, mens ophør efter længerevarende brug kan medføre abstinenssymptomer.
Det er derfor vigtigt at betragte benzodiazepiner som lægemidler med en reel farmakologisk effekt, og ikke blot som tabletter, der hjælper én med at falde i søvn. Valget af behandling ved søvnproblemer bør tage udgangspunkt i årsagen til søvnproblemet, behandlingens forventede gevinst og de ulemper, der følger med det enkelte lægemiddel.
Har du søvnproblemer?
Hos Melatoninlægen.dk kan du få en skriftlig lægefaglig vurdering af dit søvnmønster og din døgnrytme, og en vurdering af, om melatonin er relevant og sikkert for dig. Start konsultation herunder eller læs mere om priser: