Der kommer ofte et tidspunkt i slutningen af vuggestuealderen eller starten af børnehavealderen, hvor forældrene begynder at spørge, om barnet stadig har brug for at sove til middag. Måske falder barnet stadig hurtigt i søvn i institutionen, men er til gengæld lysvågent om aftenen. Eller måske begynder barnet selv at springe middagsluren over nogle dage uden at virke særligt træt. Det kan gøre det svært at vide, om middagsluren fortsat er nødvendig, eller om den efterhånden står i vejen for nattesøvnen.
Der findes ikke en bestemt alder, hvor børn bør stoppe med at sove til middag. Mange børn har fortsat brug for en fast middagslur gennem vuggestuealderen, mens behovet gradvist bliver mindre i børnehavealderen. Tidspunktet for at ophøre med middagslur afhænger i høj grad af, hvornår barnet er modent nok til at få dækket sit søvnbehov om natten. To børn på samme alder kan derfor sagtens have forskellige behov.
Tegn på at middagsluren er ved at blive overflødig
Det mest oplagte tegn er, at barnet ikke længere virker søvnigt midt på dagen. Nogle børn begynder at ligge vågne under hviletiden, springer luren over uden større problemer og fungerer stadig fint resten af eftermiddagen. Andre falder fortsat hurtigt i søvn og bliver tydeligt trætte, hvis de ikke får deres lur. I den situation er barnet sandsynligvis ikke klar til helt at undvære dagsøvn endnu.
Aftenen giver også vigtig information. Hvis et barn gennem længere tid først kan falde i søvn meget sent på de dage, hvor det har sovet til middag, men falder betydeligt tidligere i søvn på dage uden lur, kan middagsluren være blevet for lang i forhold til barnets aktuelle søvnbehov. En lang eftermiddagssøvn kan nemlig gøre det vanskeligere at blive søvnig på det tidspunkt, hvor familien ønsker, at nattesøvnen skal begynde.
Det betyder dog ikke, at enhver sen putning skyldes middagsluren. Barnets sengetid, tidspunktet for opvågning om morgenen, rutinerne om aftenen og hele døgnrytmen spiller også ind. Derfor er det mere nyttigt at se efter et stabilt mønster over flere dage end at konkludere noget ud fra en enkelt vanskelig aften.
For nogle børn bliver overgangen meget tydelig: De holder ganske enkelt op med at falde i søvn om dagen. Hos andre kommer der en længere periode, hvor behovet varierer. Barnet kan have brug for en lur efter en tidlig morgen eller en meget aktiv dag, men klare sig fint uden på andre dage. Den slags overgangsperiode er ikke usædvanlig og behøver ikke betyde, at familien skal beslutte sig for enten fast middagslur eller ingen middagslur fra den ene dag til den anden.
Man behøver ikke fjerne luren på en gang
Hvis middagsluren ser ud til at skubbe nattesøvnen senere, kan det være relevant at tale med institutionen om barnets rytme. Første skridt behøver ikke nødvendigvis være helt at fjerne dagsøvnen. Det kan i nogle tilfælde være mere hensigtsmæssigt at se på, hvornår barnet falder i søvn, og hvor længe det sover.
Hvis barnet fortsat bliver meget træt midt på dagen, men samtidig har svært ved at sove om aftenen, kan en kortere eller tidligere lur være værd at overveje i samarbejde med institutionen. Målet er at finde en rytme, hvor barnet både fungerer gennem eftermiddagen og bliver naturligt søvnigt igen om aftenen.
Det er samtidig vigtigt at undgå, at ønsket om en tidligere sengetid fører til, at et barn, der tydeligt stadig har brug for dagsøvn, konsekvent holdes vågent. Hvis barnet bliver meget træt, irritabelt eller falder i søvn på vej hjem, fortæller det noget om, at behovet for søvn stadig er til stede. Målet er ikke at få middagsluren væk så tidligt som muligt, men at finde en fordeling af søvnen, der passer til barnet.
Når den egentlige lur forsvinder, kan en rolig pause midt på dagen stadig være værdifuld. Et børnehavebarn kan godt have brug for at trække sig fra aktivitet og stimuli uden nødvendigvis at falde i søvn. Overgangen fra middagslur til kun nattesøvn behøver derfor ikke også være en overgang fra hvile til konstant aktivitet hele dagen.
Se på hele døgnet
Hvis man er i tvivl om, hvorvidt middagsluren bør udfases, er det ofte nyttigt at se på barnets søvn over et helt døgn. Børn på 1-2 år har typisk fortsat behov for betydelig dagsøvn, mens børn på 3-5 år gradvist kan få hele deres søvnbehov dækket om natten. Der er samtidig stor individuel variation.
Det er derfor ikke luren i sig selv, der afgør, om søvnen fungerer. Et barn kan eksempelvis sove halvanden time i børnehaven og stadig få en god og tilstrækkelig nattesøvn. I så fald er der ikke nødvendigvis nogen grund til at ændre rytmen. Hos et andet barn kan den samme lur betyde, at det først bliver søvnigt langt senere på aftenen og derfor får for lidt nattesøvn, når det skal tidligt op næste morgen.
En kort søvndagbog kan gøre mønstret tydeligere. Notér i en uge eller to, hvornår barnet vågner om morgenen, om og hvor længe det sover i institutionen, hvornår putningen begynder, og omtrent hvornår barnet falder i søvn. Hvis de sene aftener konsekvent følger de lange middagslure, er det et langt bedre grundlag for at ændre noget end en generel regel om, at børn på en bestemt alder ikke længere bør sove til middag.
Der findes altså ikke et bestemt tidspunkt, hvor alle børn bør stoppe med middagslur. Barnet er klar, når det kan få dækket sit søvnbehov om natten og fungere godt gennem dagen uden den faste lur. For nogle sker det relativt tidligt, mens andre har glæde af middagsluren længere. Det vigtigste er ikke alderen, men om rytmen samlet fungerer for barnet.