Her vil jeg gennemgå, hvordan forskellige typer ADHD medicin påvirker søvnen. Fokus vil være på methylphenidat, kendt under navne som Ritalin og Concerta, samt amfetaminlignende medicin, såsom lisdexamfetamin, der findes under navne som elvanse.
Det skal også nævnes, at ADHD påvirker søvnen på flere forskellige måder, og det har jeg gennemgået her:
Læs mere om ADHD og søvn.
Methylphenidat (ritalin, concerta) og søvn
Der findes flere videnskabelige undersøgelser, som har undersøgt, hvordan opstart af methylphenidat (ritalin, concerta) påvirker søvnen. Det er blevet vist i flere videnskabelige undersøgelser, at indsovningstiden (tiden det tager at falde i søvn) øges og den samlede søvnmængde nedsættes, når methylphenidat opstartes.
I et randomiseret af Schwartz et al. (2004) blev 44 børn randomiseret, enten til methylphenidat eller placebo. Gruppen der startede methylphenidat havde markant længere indsovningstid og nedsat søvnlængde sammenlignet med placebogruppen. Det samme blev fundet i et andet randomiseret studie af Corkum et al. (2008). I 2020 forsøgte Corkum at undersøge det på en anden måde, i et såkaldt cross-over studie. Her tog de 26 børn med ADHD, og disse børn skulle så have methylphenidat i 2 uger og placebo i 2 uger, og de undersøgte så, om der var forskel på søvnen under methylphenidat behandling versus under placebo behandling. De fandt, at børnene, når de fik methylphenidat, tog længere tid om at falde i søvn og søvnlængden var reduceret med 30 minutter. Disse undersøgeler viser altså, at når methylphenidat opstartes i børn, så kan der ske en forværring af søvnen.
Men, dette er videnskabelige undersøgelser, som har undersøgt kortvarrig behandling med methylphenidat og dets effekt på søvn. Solleveld et al. randomiseret 74 børn med ADHD til methylphenidat eller placebo, og undersøgte effekten af methylphenidat på søvn efter 8 ugers behandling. Her fandt de ingen negativ påvirkning på søvnen af methylphenidat.
Det kunne altså godt tyde på, at den negative effekt af methylphenidat på søvnen er forbigående. Men, hvad siger evidensen ved voksne med ADHD?
I min optik er en af de mest spændende studier her undersøgelsen fra Boonstra et al. fra 2007. Det var et mindre randomiseret, dobbeltblindet crossover-studie, hvor 31 voksne med ADHD behandlet med henholdsvis methylphenidat og placebo i tre uger ad gangen, mens søvnen blev målt objektivt med aktigrafi (senser på håndleddet). Methylphenidat medførte senere indsovning og cirka 20 minutters kortere samlet søvntid. Samtidig blev søvnen mere sammenhængende med færre natlige opvågninger og længere perioder med uafbrudt søvn. Studiet tyder derfor på, at methylphenidat kan reducere søvnlængden uden nødvendigvis at forringe alle aspekter af søvnen. Resultaterne bør dog fortolkes med forsigtighed, da studiet var lille og anvendte en relativt høj dosis methylphenidat fordelt over dagen med sidste dosis så sent som kl. 20.
Oftest anvendes dog depot præparater af methylphenidat ved voksne, og det blev undersøgt i et stort randomiseret studie, hvordan disse påvirker søvnen. Her undersøgte de effekten af langtidsvirkende methylphenidat (PRC-063) på søvnen hos voksne med ADHD. I den randomiserede, dobbeltblindede fase blev 375 deltagere behandlet i fire uger med enten placebo eller methylphenidat i doser på 25–100 mg dagligt, og søvnkvaliteten blev vurderet med Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI). Der var ingen signifikant forskel i den samlede søvnkvalitet mellem methylphenidat og placebo, og heller ingen forskel på de enkelte PSQI-domæner. Til gengæld blev insomni (søvnløshed) rapporteret hyppigere som bivirkning under methylphenidatbehandling (15,8 % mod 3,8 % med placebo). Studiet tyder derfor på, at methylphenidat ikke nødvendigvis forringer søvnen på gruppeniveau, selv om en undergruppe oplever søvnløshed som bivirkning.
Overordnet må det altså nok konkluderes, at methylphenidat påvirker søvnen ved nogle individer med ADHD, men at det både kan påvirke i positiv og negativ retning. Det er derfor relevant, at holde øje med din søvn, hvis du skal opstarte i methylphenidat, og at du skal opretholde god søvnhygiejne i den periode.
Læs mere om søvnproblemer og god søvnhygiejne her:
Søvnhygiejne og søvnproblemer.
Lisdexamfetamin (Elvanse) og andre amfetaminbaserede lægemidler og søvn
Lisdexamfetamin, kendt under navnet Elvanse, er ligesom methylphenidat et centralstimulerende lægemiddel til behandling af ADHD. Lisdexamfetamin omdannes efter optagelse i kroppen til dexamfetamin. Søvnløshed er en kendt potentiel bivirkning, men ligesom ved methylphenidat er sammenhængen mellem behandlingen og søvnen mere nuanceret, end man måske umiddelbart skulle tro.
Hos voksne med ADHD er et af de vigtigste studier Adler et al. fra 2009. Her blev 420 voksne med ADHD randomiseret til fire ugers behandling med enten placebo eller lisdexamfetamin i doser på 30, 50 eller 70 mg dagligt. Søvnen blev undersøgt med Pittsburgh Sleep Quality Index (PSQI), som blandt andet måler søvnkvalitet, indsovningstid, søvnlængde og søvneffektivitet. Overraskende fandt forskerne ingen samlet forværring af søvnkvaliteten hos de personer, der fik lisdexamfetamin sammenlignet med placebo.
Til gengæld var der en tydelig forskel, når man så på søvnløshed som bivirkning. Insomni blev rapporteret hos 19,3 % af de personer, der fik lisdexamfetamin, mod 4,8 % på placebo. Det viser, at selv om søvnen gennemsnitligt ikke blev dårligere i hele gruppen, var der en undergruppe, som udviklede søvnproblemer under behandlingen.
Dette billede blev yderligere undersøgt af Surman og Roth, som analyserede data fra to store randomiserede studier med henholdsvis lisdexamfetamin og langtidsvirkende mixed amphetamine salts. De fandt ikke, at personer med god søvn før behandlingen hyppigere udviklede dårlig søvn under stimulantbehandling end under placebo. Faktisk oplevede en del patienter en forbedring af deres søvnscore, og forbedring af ADHD-symptomer var associeret med forbedring af søvnen. Det kan ikke afgøres ud fra studiet, om behandlingen direkte forbedrede søvnen, men det understreger, at påvirkningen af søvnen kan gå i begge retninger.
Der findes også data fra længerevarende behandling. Weisler et al. fulgte 349 voksne i op til et år under behandling med lisdexamfetamin. Her rapporterede 19,5 % insomni i løbet af behandlingsperioden. Studiet havde dog ingen placebogruppe og målte ikke søvnen objektivt, så det kan ikke afgøre, hvor stor en del af søvnproblemerne der direkte skyldtes medicinen.
Et nyere observationsstudie fra 2026 fulgte voksne med ADHD over 18 måneder og fandt interessant nok, at stimulantbehandling var associeret med bedre søvnkvalitet og lavere sandsynlighed for insomni. Da patienterne ikke var randomiseret til behandling, kan man ikke konkludere, at medicinen var årsagen til den bedre søvn. Studiet understreger dog, at langvarig behandling med centralstimulerende medicin ikke nødvendigvis medfører vedvarende dårlig søvn hos alle.
Hos børn og unge er resultaterne også blandede. Giblin og Strobel undersøgte 24 børn i alderen 6–12 år i et randomiseret, dobbeltblindet studie, hvor søvnen blev målt både med polysomnografi, aktigrafi og spørgeskemaer. De fandt ingen statistisk sikker forlængelse af indsovningstiden med lisdexamfetamin sammenlignet med placebo og heller ingen entydig forværring af den samlede søvn. Studiet var dog meget lille, og resultaterne skal derfor fortolkes med forsigtighed.
I et langt større studie af Biederman et al. blev 290 børn i alderen 6–12 år randomiseret til placebo eller lisdexamfetamin 30, 50 eller 70 mg dagligt i fire uger. Her blev insomni rapporteret hos 18,8 % af børnene på lisdexamfetamin mod 2,8 % på placebo. Ved den højeste dosis på 70 mg rapporterede 24,7 % insomni. De fleste nye bivirkninger opstod tidligt i behandlingsforløbet, og nyopstået insomni var særligt hyppig i den første uge.
Et europæisk randomiseret studie med 336 børn og unge i alderen 6–17 år fandt ligeledes, at insomni var blandt de hyppigste bivirkninger ved lisdexamfetamin. Studiet målte dog ikke søvnen objektivt, og derfor kan man ikke ud fra disse bivirkningsdata konkludere præcist, hvor meget indsovningstid eller søvnlængde blev påvirket.
Andre amfetaminbaserede præparater synes at kunne have en lignende effekt. I et randomiseret crossover-studie med 37 unge med ADHD blev søvnen målt med aktigrafi under stigende doser af enten depot-dexmethylphenidat eller depot-mixed amphetamine salts. Højere doser medførte senere søvnstart og kortere samlet søvntid, mens der ikke var nogen sikker forskel mellem de to typer stimulants. Det tyder på, at dosis kan være mindst lige så vigtig som typen af centralstimulerende medicin for påvirkningen af søvnen.
Overordnet må det derfor konkluderes, at lisdexamfetamin og andre amfetaminbaserede ADHD-lægemidler kan give søvnproblemer hos både voksne og børn, men at påvirkningen varierer betydeligt mellem personer. Hos nogle udvikles især indsovningsproblemer eller insomni, mens andre ikke oplever nogen forværring, og hos nogle voksne kan den samlede søvnoplevelse endda blive bedre samtidig med, at ADHD-symptomerne behandles. Det er derfor relevant at følge søvnen særligt nøje ved opstart og ved ændringer i dosis.
Konklusion
Overordnet viser forskningen, at centralstimulerende ADHD-medicin kan påvirke søvnen, men effekten varierer betydeligt fra person til person. Hos især børn ses ofte længere indsovningstid og kortere samlet søvntid efter opstart, mens resultaterne hos voksne er mere blandede. Hos nogle forværres søvnen, særligt i starten af behandlingen eller ved højere doser, mens andre oplever uændret eller endda bedre søvn, muligvis fordi ADHD-symptomer som uro og tankemylder bliver bedre behandlet. Det vigtigste er derfor at følge søvnen individuelt ved opstart og dosisændringer og justere dosis, tidspunkt og præparat efter behov.
Har du søvnproblemer?
Hos Melatoninlægen.dk kan du få en skriftlig lægefaglig vurdering af dit søvnmønster og din døgnrytme, og en vurdering af, om melatonin er relevant og sikkert for dig. Start konsultation herunder eller læs mere om priser:
Kilder
Schwartz et al., Actigraphic monitoring during sleep of children with ADHD on methylphenidate and placebo, 2004
Corkum et al., Acute impact of immediate release methylphenidate administered three times a day on sleep in children with attention-deficit/hyperactivity disorder, 2008
Corkum et al., The Effects of Extended-Release Stimulant Medication on Sleep in Children with ADHD, 2020.
Solleveld et al., Effects of 16 Weeks of Methylphenidate Treatment on Actigraph-Assessed Sleep Measures in Medication-Naive Children With ADHD, 2020
Boonstra et al., Hyperactive night and day? Actigraphy studies in adult ADHD: a baseline comparison and the effect of methylphenidate, 2007
Weiss et al., Effect of a Multi-Layer, Extended-Release Methylphenidate Formulation (PRC-063) on Sleep in Adults with ADHD: A Randomized, Double-Blind, Forced-Dose, Placebo-Controlled Trial Followed by a 6-month Open-Label Extension, 2021.
Adler et al., Effect of lisdexamfetamine dimesylate on sleep in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder. Behavioral and Brain Functions, 2009
Surman et al., Impact of Stimulant Pharmacotherapy on Sleep Quality: Post Hoc Analyses of 2 Large, Double-Blind, Randomized, Placebo-Controlled Trials. Journal of Clinical Psychiatry, 2011
Weisler et al., Long-Term Safety and Effectiveness of Lisdexamfetamine Dimesylate in Adults With Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. CNS Spectrums, 2009.
Adamis et al., Effects of medications on sleep quality, insomnia, and circadian rhythm in adults with ADHD: A pragmatic longitudinal study. Sleep Medicine, 2026
Giblin et al. Effect of Lisdexamfetamine Dimesylate on Sleep in Children With ADHD. Journal of Attention Disorders, 2011.
Biederman et al., Efficacy and Tolerability of Lisdexamfetamine Dimesylate (NRP-104) in Children with Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder: A Phase III, Multicenter, Randomized, Double-Blind, Forced-Dose, Parallel-Group Study. Clinical Therapeutics, 2007.
Coghill et al. European, randomized, phase 3 study of lisdexamfetamine dimesylate in children and adolescents with attention-deficit/hyperactivity disorder. European Neuropsychopharmacology, 2013
Santisteban et al., Effect of Extended-Release Dexmethylphenidate and Mixed Amphetamine Salts on Sleep: A Double-Blind, Randomized, Crossover Study in Youth with ADHD. CNS Drugs, 2014.
Brams et al., SHP465 Mixed Amphetamine Salts in the Treatment of Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder in Children and Adolescents: Results of a Randomized, Double-Blind Placebo-Controlled Study. Journal of Child and Adolescent Psychopharmacology, 2018