ADHD kan påvirke søvnen på flere måder. Her gennemgår jeg søvnproblemer, forsinket døgnrytme og behandling med melatonin, lysbehandling, CBT-I og andre tiltag hos voksne med ADHD.
Først vil jeg kort kigge på ADHD og søvn hos børn, og herefter fokusere på ADHD hos voksne og hvordan dette påvirker søvnen.
Der er fokus på søvnkvalitet, døgnrytme og behandling.
ADHD og dårlig søvn
ADHD ved børn og søvn
Ved børn med ADHD er der blevet vist en klar sammenhæng mellem diagnosen og søvnproblemer. Det er blevet estimeret, at op mod 70% af børn med ADHD har søvnvanskeligheder. Dog er det vigtigt at bemærke, at det er episodiske søvnproblemer, og at langt de fleste børn også har perioder, hvor deres søvn ikke er påvirket. I en studie fra 2014 af Lycett et al. blev det fundet, at søvnproblemerne var fluktuerende over en 12-måneders periode og kun var vedvarende hos 10% af børnene.
I 2009 lavede Cortese et al. en meta-analyse, hvor de undersøgte, hvordan ADHD hos børn påvirkede mange aspekter af søvn. De fandt, at ADHD var associeret med indsovningsbesvær, flere opvågninger i løbet af natten, problemer med at vågne om morgenen og dagstræthed. I andre studier er det desuden vist, at ADHD hos børn også er forbundet med kortere søvnvarighed og lettere søvn.
I 2023 lavede Larsson et al. et systematisk review for at undersøge, hvordan man kunne forbedre søvnen hos børn med ADHD. Samlet konkluderede de, at både adfærdsbaserede søvninterventioner og melatonin kan have en positiv effekt på søvn hos børn med ADHD. Men evidensgrundlaget var fortsat svagt, og der var behov for bedre og længerevarende studier.
ADHD ved voksne og søvn
Søvnkvalitet
Den mest centrale artikel til at belyse, hvordan ADHD hos voksne påvirker søvnen, er en meta-analyse fra Diaz-Roman fra 2018. Her gennemgik de litteraturen og endte med at inkludere 13 videnskabelige artikler, som undersøgte søvnforhold hos voksne med ADHD. De fokuserede på subjektive søvnforstyrrelser, altså hvordan patienterne selv oplevede deres søvn, og objektive søvnforstyrrelser, altså hvad man kunne observere klinisk ved patienterne.
Ved de subjektive søvnforstyrrelser fandt de, at personer med ADHD havde længere indsovningstid, flere opvågninger i løbet af natten, dårligere søvnkvalitet, øget søvnighed om dagen samt generelt flere søvnproblemer sammenlignet med personer uden ADHD. Søvnens varighed var dog ikke påvirket.
Ved de objektive søvnforstyrrelser fandt de, at personer med ADHD havde længere indsovningstid og lavere søvneffektivitet (den tid i sengen, hvor man rent faktisk sover), begge målt med aktigrafi (en sensor, der bæres ved håndleddet). Der blev dog ikke påvist nogen forskelle ved polysomnografi (en undersøgelse med elektroder under søvn). Dog var der ganske få studier, som faktisk havde undersøgt forskelle med polysomnografi, hvilket fik forskerne til at konkludere, at der er behov for flere undersøgelser for at lave en endelig konklusion.
Det leder videre til Lugo et al. i 2020, som også lavede en meta-analyse, hvor de undersøgte hvordan ADHD påvirker søvnen. Her inkluderede de også patienter med autisme, hvilket gør det svære at tolke fundene. Men, de inkluderede 42 videnskabelige studier, og genfandt mange af de samme ting som Diaz-Roman. Ved subjektive søvnforstyrrelser, fandt de igen, at ADHD var forbundet med længere indsovningstid, flere opvågninger i løbet af natten, dårligere søvnkvalitet, øget søvnighed og generelt flere søvnproblemer. De fandt igen, at ved aktigrafi, så havde folk med ADHD længere indsovningstid og lavere søvneffektivitet end raske kontroller. Lugo et al. fandt dog også forskelle ved polysomnografi, hvor personer med ADHD havde flere benbevægelser under søvn og lavere REM(drømmesøvn)-tæthed, omend det er usikkert, hvad dette betyder.
Samlet viser de to metaanalyser, at voksne med ADHD især rapporterer flere søvnproblemer subjektivt, herunder længere indsovningstid, dårligere søvnkvalitet, lavere søvneffektivitet og mere søvnighed i dagtimerne. Objektivt er fundene mere blandede, men aktigrafi peger på længere indsovningstid og lavere søvneffektivitet, mens polysomnografi generelt viser færre forskelle.
| Subjektive søvnforstyrrelser | Objektive søvnforstyrrelser |
|---|---|
| Længere oplevet indsovningstid | Længere indsovningstid målt med aktigrafi |
| Flere problemer omkring indsovning, herunder psykosomatiske symptomer ved sengetid | Lavere søvneffektivitet målt med aktigrafi |
| Flere natlige opvågninger | Lavere REM-tæthed |
| Generelt flere søvnproblemer/insomni-symptomer | Højere indeks for periodiske benbevægelser under søvn |
| Dårligere oplevet søvnkvalitet | |
| Lavere oplevet søvneffektivitet | |
| Mere søvnighed i dagtimerne | |
| Lavere oplevelse af at være udhvilet ved opvågning |
Hvis du vil læse mere om søvnproblemer generelt, så læs med her:
Læs mere om søvnproblemer.
Døgnrytme
Det leder til det næste spørgsmål, nemlig om ADHD påvirker døgnrytmen. Her findes et systematisk review af Coogan et al. fra 2017. Det inkluderede 62 videnskabelige artikler, og fandt, at ADHD var forbundet med en senere døgnrytme. Altså, at personer med ADHD har mere tendens til at være B-mennesker, falder senere i søvn og at melatoninproduktionen ser ud til at starte senere om aftenen.
Dette tyder altså på, at ADHD måske er forbundet med forskudt døgnrytme.
Læs mere om døgnrytmeforstyrrelser her:
Behandling af søvnforstyrrelser ved ADHD
Der findes overraskende få videnskabelige undersøgelser, som har undersøgt, hvordan søvnforstyrrelser ved ADHD bedst kan behandles. Dog må det antages, at mange af de principper, som gælder for andre folk med søvnvanskeligheder, også kan anvendes ved ADHD. I det følgende vil jeg dog kigge på studier specifikt i folk med ADHD.
Der fokuseres på melatonin og ikke-farmakologiske tiltag.
Læs mere om søvnhygiejne.
Melatonin og ADHD
Et af de mest kendte randomiserede studier (RCT), og måske en af de eneste, er nok RCT-studiet fra van Andel et al. fra 2020. Her undersøgte man voksne med ADHD med døgnrytmeforstyrrelser. Melatonin behandling fremrykkede tidspunktet for naturlig melatoninproduktion om aftenen med 1 time og 28 minutter, og reducerede ADHD-symptomer med 14% lige efter melatonin behandling. Hvis man samtidig fik lysterapi og melatonin, blev tidspunktet fremrykket med 1 time og 58 minutter. I dette studie blev der dog brugt meget lave doser melatonin, faktisk kun 0.5 mg (normal dosis er ofte 2 mg eller mere).
Herudover er det svært at finde andre RCT-studier. Man kan dog måske støtte sig lidt op af studier fra børn med ADHD. Her findes især Van der Heijden et al. fra 2007 og Mohammadi et al. fra 2012. I det første var behandling med melatonin forbundet med fremskyndelse af tidspunktet for søvn med ca. 30 minutter, fremrykkelse af naturlig melatonin med ca. 45 minutter og total søvnmængde øget med ca. 20 minutter sammenlignet med placebo. Iignende fund blev lavet i RCT-studiet fra Mohammadi.
Hvis du vil læse mere om melatonin:
Hormonet melatonin og lægemidlet melatonin.
IKKE farmakologiske interventioner
Der findes nogle studier, som har undersøgt ikke-farmakologiske interventioner til dårlig søvn hos voksne med ADHD. Her kan nævnes kraftigt lysbehandling, tyngdedyner og kognitiv adfærdsterapi (CBT-i).
RCT-studiet fra van Andel et al. fra 2020 undersøgte faktisk også kraftig lysbehandling. De havde tre grupper, hvoraf en fik melatonin og lysbehandling og en fik melatonin. Som nævnt ovenfor, havde gruppen, der fik melatonin og lysbehandling, en endnu tidligere produktion af naturlig melatonin end melatonin-gruppen. Derudover findes der to andre studier, som har kigget på lysbehandling, nemlig Fargason et al. og Rybak et al. Disse understøttede også en positiv effekt af lysbehandling på dårlig søvn hos voksne med ADHD.
Effekten af tyngdedyner blev undersøgt af Ekholm et al. i 2020, men de inkluderede kun 13 patienter med ADHD. De fandt, at tyngdedyner havde en positiv effekt på selvrapporterede søvnproblemer.
Effekten af CBT-i blev undersøgt i et lille studie fra Jernelöv i 2019. Her inkluderede de 19 voksne med ADHD, og disse modtog et 10 ugers forløb med kognitiv adfærdsterapi (CBT-i). De målte så kvaliteten af søvnen inden og efter 3 måneder, og fandt en positiv effekt på selvrapporterede søvnproblemer. Desuden har Cullen et al. lige foretaget et systematisk review (2025), hvor de har identificeret alle videnskabelige studier, der har undersøgt CBT-i til folk med ADHD og/eller autisme. Her fandt de 3 videnskabelige studier i voksne, det omtalte studie ovenfor samt to andre, hvorfor det ene var til folk med autisme og det andet var med folk med ADHD og/eller autisme. Det blev konkluderet, at CBT-I virker lovende ved søvnproblemer hos personer med ADHD/autisme, men at evidensen er begrænset, inkonsistent og primært korttidsbaseret. Der mangler større og bedre RCT’er, især hos voksne med ADHD.
Har du søvnproblemer?
Hos Melatoninlægen.dk kan du få en skriftlig lægefaglig vurdering af dit søvnmønster og din døgnrytme, og en vurdering af, om melatonin er relevant og sikkert for dig. Start konsultation herunder eller læs mere om priser:
Kilder
Cortese et al., Sleep in children with attention-deficit/hyperactivity disorder: meta-analysis of subjective and objective studies, 2009
Sung et al., Sleep problems in children with attention-deficit/hyperactivity disorder: prevalence and the effect on the child and family, 2008
Becker et al., The impact of comorbid mental health symptoms and sex on sleep functioning in children with ADHD, 2018
Larsson et al., Sleep interventions for children with attention deficit hyperactivity disorder (ADHD): A systematic literature review, 2023
Bondopadhyah et al., A systematic review of sleep and circadian rhythms in children with attention deficit hyperactivity disorder, 2021
Diaz-roman et al., Sleep Characteristics in Children with Attention Deficit Hyperactivity Disorder: Systematic Review and Meta-Analyses, 2016
Lycett et al., A prospective study of sleep problems in children with ADHD, 2014.
Diaz-Roman et al., Sleep in adults with ADHD: Systematic review and meta-analysis of subjective and objective studies, 2018
Lugo et al., Sleep in adults with autism spectrum disorder and attention deficit/hyperactivity disorder: A systematic review and meta-analysis, 2020
Coogan et al., A systematic review of circadian function, chronotype and chronotherapy in attention deficit hyperactivity disorder, 2017
Luu et al., ADHD as a circadian rhythm disorder: evidence and implications for chronotherapy, 2025
Van Andel et al., Effects of chronotherapy on circadian rhythm and ADHD symptoms in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder and delayed sleep phase syndrome: a randomized clinical trial, 2020.
Van der Heijden et al., Effect of melatonin on sleep, behavior, and cognition in ADHD and chronic sleep-onset insomnia, 2007
Mohammadi et al., Melatonin effects in methylphenidate treated children with attention deficit hyperactivity disorder: a randomized double blind clinical trial, 2012
Surman et al., Managing Sleep in Adults with ADHD: From Science to Pragmatic Approaches, 2021
Fargason et al., Correcting Delayed Circadian Phase with Bright Light Therapy Predicts Improvement in ADHD Symptoms: A Pilot Study, 2017
Rybak et al., An Open Trial of Light Therapy in Adult Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, 2006
Ekholm et al., Randomized Controlled Study of Weighted Chain Blankets for Insomnia in Psychiatric Disorders, 2020
Jernelöv et al., Effects and clinical feasibility of a behavioral treatment for sleep problems in adult attention deficit hyperactivity disorder (ADHD): a pragmatic within-group pilot evaluation, 2019
Cullen et al., Effectiveness of Cognitive Behavioural Therapy for Insomnia (CBT-I) in Individuals With Neurodevelopmental Conditions: A Systematic Reviewm, 2025