Søvnbehov i forskellige aldre

Hvor meget skal et barn egentlig sove? Det er et spørgsmål, mange forældre stiller sig, især hvis barnet sover mere eller mindre end andre børn på samme alder. Søvnbehovet ændrer sig meget gennem barndommen. Et spædbarn sover en stor del af døgnet og fordeler søvnen over flere perioder, mens et større barn som regel sover samlet om natten. I teenageårene falder det samlede søvnbehov yderligere, men samtidig bliver døgnrytmen ofte senere.

Der findes anbefalinger for, hvor mange timers søvn børn i forskellige aldre typisk har brug for. De er nyttige som pejlemærker, men de skal ikke opfattes som præcise krav. Der er betydelig forskel fra barn til barn, og et barn kan godt trives med lidt mere eller mindre søvn end gennemsnittet. Derfor bør man ikke kun tælle timer, men også se på, hvordan barnet fungerer, når det er vågent.

Fra spædbarn til teenager

I de første levemåneder fylder søvnen størstedelen af døgnet. Spædbørn på 0-3 måneder anbefales omkring 14-17 timers søvn i døgnet. Søvnen er endnu ikke organiseret som hos større børn og voksne, og den fordeler sig over både dag og nat. Allerede her er variationen stor. Nogle spædbørn sover væsentligt mere eller mindre uden, at det nødvendigvis betyder, at noget er galt.

Fra omkring 4-11 måneder ligger det anbefalede søvnbehov på cirka 12-15 timer i døgnet inklusive lure. I denne periode begynder søvnen gradvist at samle sig mere om natten, selv om barnet fortsat har brug for søvn i løbet af dagen. Der sker meget med barnets døgnrytme gennem det første leveår, og søvnmønstret kan ændre sig flere gange undervejs.

Når barnet når 1-2-årsalderen, anbefales omkring 11-14 timers søvn i døgnet inklusive middagslur. Mange børn går i denne periode fra flere lure til en fast middagslur. Det er også en alder, hvor søvn let bliver et stort emne i familien. Barnet bliver mere selvstændigt, separationsangst kan fylde, og en for lang eftermiddagssøvn kan gøre det sværere at falde i søvn om aftenen. Det samlede antal timers søvn fortæller derfor kun en del af historien. Placeringen af søvnen gennem døgnet har også betydning.

For børn på 3-5 år anbefales cirka 10-13 timers søvn i døgnet, og en eventuel middagslur kan stadig indgå. Det er netop i disse år, at børn ofte begynder at slippe middagsluren. Der findes ikke en bestemt alder, hvor den bør fjernes. Nogle børn har fortsat tydeligt behov for at sove midt på dagen, mens andre får svært ved at falde i søvn om aftenen, hvis de har sovet til middag. Det giver derfor mere mening at se på barnets samlede døgnrytme end at beslutte ud fra alder alene.

I skolealderen bliver søvnen mere samlet om natten. Børn på 6-13 år anbefales omkring 9-11 timers søvn i døgnet. Der er fortsat forskel på søvnbehovet hos et barn i begyndelsen af skolealderen og et barn tæt på teenageårene, men dagsøvn er normalt ikke længere nødvendig. Hverdagen stiller samtidig større krav til barnet, og sengetiden skal passe med det tidspunkt, barnet skal stå op. Et skolebarn, der først falder sent i søvn, men skal tidligt op, kan derfor hurtigt få opbygget et søvnunderskud.

Hos unge mellem 14 og 17 år anbefales omkring 8-10 timers søvn i døgnet. Det kan lyde som en forholdsvis lille ændring fra skolealderen, men teenageårene adskiller sig ved, at døgnrytmen ofte forskydes. Mange unge bliver naturligt søvnige senere om aftenen og vil også helst vågne senere om morgenen. Det kan skabe en konflikt mellem kroppens biologiske rytme og tidspunktet, hvor skolen begynder. En teenager kan derfor få for lidt søvn, selv om søvnbehovet faktisk er lavere end hos et yngre barn.

Søvnbehov er individuelt

Anbefalingerne fortæller noget om, hvor de fleste børn ligger, men variationen er større, end mange forestiller sig. Sundhedsstyrelsen angiver eksempelvis, at nogle børn på 3-5 år godt kan trives med 8-9 timers søvn, mens 14 timer kan være passende for andre. Blandt 6-13-årige kan både 7-8 og 12 timer i nogle tilfælde være passende, og blandt 14-17-årige kan enkelte unge fungere godt med omkring 7 eller helt op til 11 timer.

Det er derfor sjældent hensigtsmæssigt at forsøge at få et barn til at passe præcist ind i et bestemt antal timer. Hvis et barn på fire år regelmæssigt sover lidt mindre end anbefalingen, men vågner af sig selv, virker udhvilet og fungerer godt gennem dagen, er det ikke nødvendigvis tegn på søvnmangel. Omvendt er det værd at se nærmere på søvnen, hvis barnet ligger i sengen det anbefalede antal timer, men alligevel konstant er træt.

Søvnbehov og den tid, barnet opholder sig i sengen, er nemlig ikke det samme. Hvis et barn bliver lagt klokken 19, men først falder i søvn klokken 21, har det ikke fået to ekstra timers søvn. Hos børn, der gennem længere tid har svært ved at falde i søvn, kan en meget tidlig sengetid nogle gange betyde, at barnet ganske enkelt bliver lagt, før det er søvnigt. Hos mindre børn bør man samtidig se på middagsluren, fordi en lang eftermiddagssøvn kan mindske søvnbehovet om aftenen.

Hvordan ved man, om barnet får nok søvn?

Det mest nyttige er at kombinere antallet af timers søvn med en vurdering af barnet i dagtimerne. Et barn, der som regel vågner nogenlunde udhvilet, har energi til dagens aktiviteter og fungerer alderssvarende, får sandsynligvis den søvn, det har brug for. Hvis barnet derimod konstant skal vækkes efter meget store anstrengelser, falder i søvn på tidspunkter, hvor det normalt burde være vågent, eller tydeligt ændrer adfærd, når det har sovet for lidt, kan der være grund til at se nærmere på søvnmængden.

Hos børn viser søvnmangel sig ikke nødvendigvis ved, at de bliver stille og søvnige. Nogle bliver mere urolige, irritable eller hyperaktive. Det betyder ikke, at al uro hos børn skyldes manglende søvn, men søvnen er værd at tænke ind, hvis et barn gennem længere tid får mindre søvn end tidligere eller har en døgnrytme, der ikke passer til hverdagen.

Regelmæssighed er også vigtig. For småbørn og børn anbefales forholdsvis faste tidspunkter for søvn og opvågning. Det betyder ikke, at livet skal organiseres efter et minutskema, men meget store variationer fra dag til dag kan gøre døgnrytmen vanskeligere at stabilisere. Det gælder især hos større børn og teenagere, hvor meget sene weekender kan føre til, at det bliver svært at falde i søvn igen søndag aften.

Hvis man er i tvivl om, hvor meget barnet reelt sover, kan en søvndagbog over en uge eller to være nyttig. Her kan man notere tidspunktet for sengetid, den omtrentlige indsovning, eventuelle lure, natlige opvågninger og tidspunktet, hvor barnet står op. Det giver ofte et mere retvisende billede end fornemmelsen af, at barnet enten “sover hele tiden” eller “aldrig sover”.

Behovet ændrer sig med barnet

Det vigtigste ved børns søvnbehov er, at det ikke står stille. Søvnen ændrer sig markant gennem opvæksten. Spædbarnets mange søvnperioder bliver gradvist til en nattesøvn med lure om dagen. Senere forsvinder middagsluren, og i skolealderen ligger næsten al søvn om natten. I teenageårene falder søvnbehovet yderligere, samtidig med at den biologiske døgnrytme ofte bliver senere.

Derfor bør sengetider og søvnvaner løbende tilpasses barnet. En rytme, der fungerede godt for et år siden, passer ikke nødvendigvis længere. Det kan eksempelvis være helt naturligt, at et barn, der tidligere faldt i søvn kort efter klokken 19, efterhånden først bliver søvnigt senere, eller at et børnehavebarn begynder at få svært ved at falde i søvn om aftenen, fordi behovet for middagslur er ved at forsvinde.

Anbefalingerne for søvnlængde er derfor bedst forstået som et udgangspunkt. De kan hjælpe med at opdage, hvis et barn konsekvent får meget lidt søvn, men det enkelte barns trivsel og funktion er mindst lige så vigtig. Det bedste mål for tilstrækkelig søvn er ikke kun antallet af timer, men om barnet virker udhvilet og fungerer godt i hverdagen.