Søvn, angst og stress

Søvnproblemer er meget almindelige ved både angst og stress. Nogle mennesker har især svært ved at falde i søvn, fordi tankerne fortsætter, når de lægger sig i sengen. Andre falder i søvn, men vågner gentagne gange og oplever, at bekymringerne straks vender tilbage. Fælles er ofte en følelse af, at kroppen eller hjernen ikke rigtig kan falde til ro.

Det giver god mening. For at sove skal kroppen kunne bevæge sig væk fra aktivitet og årvågenhed, mens angst og stress trækker i den modsatte retning. Ved angst kan der være vedvarende bekymringer, indre uro, muskelspændinger og øget opmærksomhed på mulige farer. Ved stress og belastning kan tankerne kredse om problemer, konflikter, arbejde eller andre forhold, som føles uløste. Resultatet kan blive, at man er fysisk træt, men mentalt fortsat meget vågen.

Sammenhængen går samtidig begge veje. Angst og stress kan forstyrre søvnen, men dårlig søvn kan også gøre det vanskeligere at håndtere belastninger og bekymringer næste dag. Når man er udmattet, bliver koncentrationen dårligere, overskuddet mindre, og følelsen af uro kan fylde mere. Derfor kan søvnproblemer og psykisk belastning udvikle sig til en cirkel, hvor de gensidigt forstærker hinanden.

Hvorfor bliver tankerne værre, når man går i seng?

Mange mennesker oplever, at bekymringerne bliver tydeligere om aftenen. I løbet af dagen er opmærksomheden optaget af arbejde, samtaler, praktiske opgaver og andre aktiviteter. Når man lægger sig i et mørkt og stille rum, forsvinder mange af disse distraktioner, og de tanker, man har skubbet til side i løbet af dagen, kan pludselig fylde meget.

Ved stress, kriser og andre belastningssituationer kan søvnløshed netop være knyttet til påtrængende tanker og spekulationer. Man gennemgår måske dagens hændelser igen og igen, forsøger at løse problemer, som ikke kan løses midt om natten, eller forestiller sig, hvad der kan gå galt næste dag.

Ved generaliseret angst er bekymringstendensen endnu mere udtalt. Her drejer bekymringerne sig ofte om mange forskellige områder af livet og kan være vanskelige at kontrollere. Personen kan tænke i gentagne “hvad nu hvis”-scenarier og forestille sig de værst tænkelige udfald. Det kan handle om helbred, arbejde, økonomi, familien eller begivenheder langt uden for ens egen kontrol.

Når denne tankegang fortsætter ved sengetid, bliver indsovning vanskelig. Man ønsker at sove, men hjernen fortsætter med at behandle potentielle problemer, som om det stadig var nødvendigt at være aktiv og opmærksom.

Angst holder kroppen i beredskab

Angst er ikke kun tanker. Tilstanden påvirker også kroppen. Ved generaliseret angst kan der blandt andet være hjertebanken, åndenød, svedtendens, rysten, rastløshed, muskelspændinger og problemer med at slappe af. Kroppen befinder sig med andre ord i en tilstand af øget aktivering og årvågenhed.

Det passer dårligt sammen med søvn. Når man skal falde i søvn, skal både opmærksomheden og den fysiske aktivering gradvist dæmpes. Hvis kroppen fortsat føles anspændt, og hjernen bliver ved med at lede efter problemer, kan overgangen til søvn blive vanskelig.

Derfor er indsovningsbesvær særligt almindeligt ved generaliseret angst. Mere end halvdelen af mennesker med denne angstform oplever søvnløshed. Det betyder ikke, at enhver person med problemer med at falde i søvn har en angstlidelse, men hvis søvnproblemet ledsages af vedvarende bekymringer, rastløshed og spændinger gennem dagen, bør sammenhængen overvejes.

Nogle mennesker bliver også meget opmærksomme på kroppens signaler, når de ligger i sengen. De mærker hjertet slå, registrerer hver lille ændring i vejrtrækningen og bliver måske bekymrede for, om der er noget galt. Denne øgede opmærksomhed kan fastholde kroppen i en tilstand af alarm og gøre det endnu vanskeligere at falde til ro.

Stress og søvn

Stress er ikke det samme som en angstlidelse, men de to tilstande kan ligne hinanden og påvirke søvnen på nogle af de samme måder. Ved stress er belastningen ofte knyttet til bestemte forhold i livet, eksempelvis arbejdspres, konflikter, sygdom eller en personlig krise.

Krise- og belastningssituationer kan medføre søvnløshed, fordi tankerne bliver ved med at kredse om det, der er sket, eller det, man frygter vil ske. Samtidig aktiveres kroppens stresssystem med ændringer i blandt andet noradrenalin og kortisol. Kroppen er biologisk indstillet på at kunne reagere på belastningen, mens søvn kræver, at denne aktivering dæmpes.

Det betyder, at søvnproblemer under en belastende periode ikke nødvendigvis er tegn på en selvstændig søvnsygdom. De kan være en naturlig reaktion på en situation, hvor kroppen og hjernen oplever, at der er noget vigtigt eller truende, der kræver opmærksomhed.

Problemet opstår især, hvis søvnløsheden fortsætter, også efter at den oprindelige belastning er blevet mindre. Når man gennem længere tid har sovet dårligt, kan der opstå nye vaner og bekymringer omkring selve søvnen. Man begynder måske at frygte sengetid, holde øje med klokken og beregne, hvor lidt søvn man får. På den måde kan et søvnproblem, der begyndte som en reaktion på stress, efterhånden blive mere selvstændigt.

Når man bliver bange for ikke at kunne sove

Efter flere dårlige nætter kan søvnen i sig selv blive en kilde til angst. Man kan begynde at gå i seng med tanken om, at endnu en dårlig nat venter, og allerede inden lyset bliver slukket, er man optaget af, om man mon kan falde i søvn.

Det kan udvikle sig til et paradoks. Jo vigtigere det bliver at falde i søvn hurtigt, desto mere forsøger man at kontrollere en proces, som i høj grad foregår automatisk. Man holder øje med tiden, vurderer hvor træt man føler sig og tænker på konsekvenserne næste dag. Alt dette øger den mentale aktivitet på et tidspunkt, hvor den helst skulle falde.

En enkelt opvågning om natten kan på samme måde blive forlænget, hvis den straks efterfølges af tanken: “Nu kan jeg ikke sove igen.” Bekymringen over søvnen bliver dermed en del af det, der holder personen vågen.

Det er en vigtig årsag til, at behandling af vedvarende søvnløshed ikke kun handler om at fremkalde søvn. Man må også arbejde med de tanker, forventninger og vaner, der efterhånden er blevet knyttet til sengetid og nattesøvn.

PTSD kan påvirke søvnen særligt kraftigt

Ved posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD, kan søvnproblemerne være særligt udtalte. Her kan kroppen være i et vedvarende alarmberedskab efter en alvorligt traumatisk oplevelse. Angst, depression, flashbacks og mareridt kan alle bidrage til, at det bliver svært at få en rolig og sammenhængende nattesøvn.

Mareridt kan medføre gentagne opvågninger, mens frygten for nye mareridt kan gøre det ubehageligt at falde i søvn. Flashbacks og påtrængende erindringer kan ligeledes dukke op, når omgivelserne bliver stille, og personen ikke længere er optaget af andre ting.

Søvnproblemer ved PTSD bør derfor ikke behandles som et isoleret problem. De hænger sammen med den underliggende traumereaktion og bør ses som en del af det samlede sygdomsbillede.

Hvad hjælper, når angst eller stress forstyrrer søvnen?

Det vigtigste er at behandle den faktor, der holder kroppen og tankerne i alarmberedskab. Hvis søvnproblemet skyldes en angstlidelse, er det ikke tilstrækkeligt kun at behandle søvnen. Ved generaliseret angst er psykoterapi en central behandling, og når angsten bliver mindre, vil søvnen ofte også få bedre betingelser.

Ved stress- og belastningsreaktioner handler det tilsvarende om at forholde sig til selve belastningen. Hvis problemet eksempelvis er vedvarende arbejdspres, konflikt eller en anden situation, der fortsat holder personen i alarmberedskab, kan et sovemiddel ikke fjerne årsagen.

Samtidig er almindelige søvnvaner relevante. En stabil døgnrytme, fysisk aktivitet i dagtimerne, mindre koffein sent på dagen og en roligere overgang mellem aktivitet og sengetid kan hjælpe kroppen med at skifte fra vågenhed til søvn. Hvis man har tendens til at ligge i sengen og gruble i lang tid, kan det også være hensigtsmæssigt at undgå, at sengen bliver det sted, hvor dagens problemer skal løses.

Ved længerevarende søvnløshed kan psykologisk behandling målrettet søvnen være relevant. Her arbejder man blandt andet med uhensigtsmæssige forventninger til søvn, vaner omkring sengen og den bekymring, der kan være opstået omkring ikke at kunne sove.

Medicin kan i nogle situationer indgå i behandlingen, men bør afhænge af den underliggende tilstand. Ved generaliseret angst bør benzodiazepiner så vidt muligt undgås som længerevarende løsning, blandt andet fordi tilstanden ofte er kronisk, og fordi disse præparater kan medføre afhængighed. Ved behov for medicinsk behandling kan andre behandlinger være mere relevante, afhængigt af den konkrete situation.

Dårlig søvn kan gøre angsten og stressen sværere at håndtere

Når søvnen er dårlig gennem længere tid, mærkes det hurtigt i dagtimerne. Koncentrationsevnen bliver dårligere, overskuddet falder, og det kan blive vanskeligere at håndtere problemer på en rolig og nuanceret måde.

Det kan få belastningen til at føles større. En opgave, der normalt ville være overkommelig, kan virke uoverskuelig efter flere nætter med utilstrækkelig søvn. Samtidig kan kroppens modstandsdygtighed over for yderligere stress blive mindre.

Det kan skabe en selvforstærkende cirkel: stress og angst forstyrrer søvnen, den dårlige søvn reducerer overskuddet, og det lavere overskud gør bekymringer og belastninger vanskeligere at håndtere. Den følgende nat er hjernen derfor igen fyldt med de problemer, der ikke blev løst i løbet af dagen.

Netop derfor kan forbedring af søvnen være vigtig, selv når søvnproblemet ikke er den primære sygdom. Søvnen er en vigtig restitutionsperiode for både kroppen og hjernen, og en mere stabil søvn kan give bedre forudsætninger for at håndtere den psykiske belastning.

Hvornår bør man reagere?

De fleste mennesker oplever perioder, hvor de sover dårligere på grund af bekymringer eller stress. En dårlig uge under en eksamen, en konflikt eller en anden vanskelig livssituation er ikke nødvendigvis tegn på en angstlidelse eller kronisk søvnsygdom.

Det bliver mere relevant at søge hjælp, når søvnproblemerne fortsætter gennem længere tid, påvirker funktionen om dagen eller ledsages af vedvarende angst og bekymring, som er vanskelige at kontrollere.

Hvis man gennem store dele af dagen er præget af nervøsitet, spændinger, rastløshed og gentagne bekymringer om mange forskellige forhold, kan der være tale om mere end almindelig stress. Det samme gælder, hvis en traumatisk oplevelse efterfølges af mareridt, flashbacks, undgåelsesadfærd og et vedvarende alarmberedskab.

Her bør man ikke kun forsøge at finde noget, der får en til at sove. Det er vigtigere at få vurderet den psykiske belastning, der ligger bag.

Konklusion

Søvn, angst og stress hænger tæt sammen. Ved angst kan vedvarende bekymringer, indre uro, muskelspændinger og øget årvågenhed gøre det svært at falde i søvn. Ved stress, kriser og andre belastninger kan påtrængende tanker og kroppens stressreaktion holde hjernen aktiv på et tidspunkt, hvor den normalt skulle falde til ro.

Søvnløshed er meget almindelig ved generaliseret angst, og indsovningsproblemer er særligt typiske. Ved PTSD kan søvnen desuden blive påvirket af mareridt, flashbacks og et vedvarende alarmberedskab.

Sammenhængen går samtidig begge veje. Dårlig søvn kan reducere koncentration og overskud og gøre det vanskeligere at håndtere bekymringer og belastninger, hvilket igen kan forværre søvnen.

Derfor bør behandlingen ikke kun handle om at få personen til at sove den enkelte nat. Hvis angst eller stress er årsagen, bør indsatsen først og fremmest rette sig mod den psykiske belastning, samtidig med at man arbejder med søvnen.

Når hjernen og kroppen oplever, at de skal være på vagt, bliver det svært at sove. God søvn kræver derfor ikke kun træthed, men også at kroppen får mulighed for at slippe sit alarmberedskab.