Nogle mennesker kan i overgangen mellem søvn og vågenhed opleve meget livagtige syn eller lyde, som føles virkelige, selv om de har karakter af drømme. Man kan eksempelvis se noget, der ikke er til stede, eller høre lyde eller stemmer, samtidig med at man befinder sig i grænselandet mellem at sove og være vågen.
Disse oplevelser kaldes hypnagoge hallucinationer. De kan forekomme i forbindelse med indsovning eller opvågning og er især velkendte som et symptom ved narkolepsi. Oplevelserne kan være så realistiske, at de er vanskelige at skelne fra det, der faktisk foregår i rummet, og derfor kan de også være stærkt angstprovokerende.
Hallucinationer omkring søvn adskiller sig fra almindelige drømme ved, at personen oplever dem tæt på vågen tilstand. De adskiller sig samtidig fra hallucinationer, der forekommer midt i almindelig vågenhed, fordi de netop er knyttet til overgangen mellem søvn og vågenhed.
Når drømmen følger med ind i vågenheden
En almindelig drøm opleves, mens man sover. Når man vågner, ved man som regel, at det, man netop har oplevet, var en drøm. Ved hypnagoge hallucinationer bliver grænsen mindre tydelig. Den drømmeagtige oplevelse opstår samtidig med, at personen er ved at falde i søvn eller vågne, og omgivelserne kan derfor blandes sammen med det, der foregår i drømmen.
Oplevelsen kan være visuel, så man ser noget, der ikke reelt befinder sig i rummet. Den kan også være auditiv, så man hører lyde eller stemmer. Det karakteristiske er ikke et bestemt indhold, men at sanseoplevelsen er usædvanligt livagtig og opstår netop omkring overgangen mellem søvn og vågenhed.
Det kan være svært at forstå, hvor overbevisende sådan en oplevelse kan være, hvis man ikke selv har prøvet det. En almindelig drøm kan virke absurd, når man tænker tilbage på den næste morgen. En hallucination i selve overgangsfasen kan derimod opleves, mens man samtidig registrerer dele af det virkelige sovemiljø. Det kan få oplevelsen til at fremstå langt mere realistisk.
Netop derfor kan der opstå betydelig angst. Hvis man ser eller hører noget skræmmende og samtidig oplever sig tæt på vågen tilstand, kan reaktionen være meget kraftig, selv om oplevelsen udspringer af søvnen.
Sammenhængen med narkolepsi
Hypnagoge hallucinationer er et af de klassiske symptomer ved narkolepsi. Den klassiske narkoleptiske symptomgruppe består af uimodståelige søvnanfald, katapleksi, søvnparalyse og hypnagoge hallucinationer. De enkelte symptomer kan dog være til stede i forskellig grad, og ikke alle med narkolepsi har nødvendigvis hele symptombilledet.
Narkolepsi er en sygdom, hvor reguleringen mellem søvn og vågenhed er forstyrret. Ved den klassiske form skyldes sygdommen et autoimmunt betinget tab af nerveceller i hypothalamus, som producerer signalstoffet hypocretin, også kaldet orexin. Hypocretin er vigtigt for stabiliteten mellem vågenhed og søvn, og når dette system svigter, kan elementer fra søvnen optræde på tidspunkter, hvor personen ellers burde være vågen.
Det ses tydeligt ved narkoleptiske søvnanfald, hvor en person pludselig får en uimodståelig trang til at sove, nogle gange midt i en samtale eller under et måltid. Det samme ustabile skel mellem søvn og vågenhed er relevant for forståelsen af hallucinationerne. Drømmeagtige sanseoplevelser kan optræde i selve overgangsfasen og opleves som om de foregår i den virkelige verden.
Det er derfor vigtigt at se hallucinationerne sammen med resten af søvnmønstret. Hvis en person samtidig har betydelig søvnighed om dagen, uimodståelige søvnanfald, søvnparalyse eller anfald med pludseligt tab af muskelkraft, bliver narkolepsi en vigtig mulig forklaring.
Hallucinationer og søvnparalyse kan optræde sammen
Søvnparalyse er et andet klassisk symptom ved narkolepsi og hænger ligeledes sammen med overgangen mellem søvn og vågenhed. Her oplever personen at være vågen, men kan ikke bevæge kroppen. Øjnene kan bevæges, og vejrtrækningen fortsætter, men resten af kroppens tværstribede muskler er midlertidigt lammede.
Hvis en meget livagtig hallucination optræder samtidig med søvnparalyse, kan oplevelsen blive særligt voldsom. Personen kan være bevidst om rummet omkring sig og samtidig opleve syn eller lyde, som føles virkelige, uden at kunne bevæge kroppen normalt.
Det kan skabe en stærk følelse af hjælpeløshed og angst. De to symptomer er ikke det samme, men de kan begge ses ved narkolepsi og udspringer af den usædvanlige overgang mellem søvn og vågenhed.
Det er samtidig vigtigt ikke at forveksle søvnparalyse med katapleksi. Katapleksi består af et pludseligt tab af muskeltonus, mens personen er vågen og kontaktbar, ofte udløst af stærke følelser som latter, glæde eller vrede. Søvnparalyse er derimod knyttet til søvnen. Alle tre fænomener – hallucinationer, søvnparalyse og katapleksi – kan være en del af narkolepsi, men de opleves forskelligt.
Er det det samme som et mareridt?
Nej. Et mareridt er en angstfyldt drøm, som typisk forekommer under REM-søvnen. Man vågner ofte efter drømmen og kan bagefter huske dele af den eller hele forløbet.
Ved hallucinationer omkring søvn ligger den usædvanlige oplevelse derimod i selve overgangsfasen mellem søvn og vågenhed. Personen kan derfor opleve drømmeagtige syn eller lyde samtidig med, at bevidstheden om de virkelige omgivelser er ved at vende tilbage eller endnu ikke helt er forsvundet.
Det er denne blanding, der kan gøre oplevelsen så overbevisende. Man befinder sig ikke nødvendigvis i en almindelig, sammenhængende drøm, men heller ikke i fuldt normal vågenhed.
Der findes også andre natlige fænomener, som kan give voldsomme oplevelser. Søvnrædsel forekommer eksempelvis under den dybe non-REM-søvn og ses især hos børn. Her kan barnet skrige og virke panisk uden rigtigt at være vågent og husker typisk ikke episoden næste morgen. Det er således et helt andet søvnfænomen end de livagtige hallucinationer, der kan opstå omkring overgangen mellem søvn og vågenhed.
Det er ikke alle hallucinationer, der skyldes søvn
Ordet hallucination bruges om en sanseoplevelse uden en tilsvarende ydre sansepåvirkning. Hallucinationer kan forekomme i mange forskellige medicinske og psykiatriske sammenhænge, og tidspunktet er derfor vigtigt, når man forsøger at forstå dem.
De hallucinationer, der beskrives i forbindelse med narkolepsi, er karakteristisk knyttet til indsovning eller opvågning og har en drømmeagtig karakter. Hvis hallucinationer derimod optræder under almindelig vågenhed og ikke har nogen tydelig relation til søvn, er der tale om en anden situation, som kan have helt andre årsager.
Der findes også tilstande, hvor hallucinationer eller illusioner kan optræde om natten uden at være udtryk for narkolepsi. Ved delirium kan der eksempelvis forekomme forstyrret nattesøvn, urolige drømme og hallucinationer eller illusioner omkring opvågning. Her er der imidlertid samtidig tale om en akut forstyrrelse af bevidsthed og opmærksomhed, og sygdomsbilledet er derfor helt anderledes.
Det afgørende er altså ikke blot, at man har set eller hørt noget, som ikke var der. Man må se på, hvornår oplevelsen opstår, om personen er ved at falde i søvn eller vågne, og om der samtidig er andre symptomer.
Hvornår bør man reagere?
En meget livagtig oplevelse omkring søvn kan naturligvis være skræmmende, men den bør især undersøges nærmere, hvis den optræder sammen med andre karakteristiske søvnsymptomer.
Det gælder først og fremmest udtalt søvnighed i dagtimerne og egentlige søvnanfald, hvor personen pludseligt og uimodståeligt falder i søvn. Gentagen søvnparalyse eller episoder med pludseligt tab af muskelkraft under stærke følelser er også relevante oplysninger.
Ved mistanke om narkolepsi kan udredningen blandt andet omfatte en søvnlatenstest, MSLT. Her undersøges det, hvor hurtigt personen falder i søvn ved gentagne muligheder for at sove i løbet af dagen, og om REM-søvnen indtræder usædvanligt hurtigt. Ved narkolepsi kan man se både en kort gennemsnitlig indsovningstid og tidlig REM-søvn.
Det er derfor kombinationen af symptomer og ikke hallucinationen alene, der er vigtigst. Hvis oplevelserne udelukkende opstår omkring søvn, skal de vurderes i den sammenhæng. Hvis hallucinationerne også forekommer i fuld vågen tilstand, eller hvis der samtidig er andre neurologiske eller psykiske symptomer, kræver situationen en bredere vurdering.
Konklusion
Hallucinationer omkring søvn kan opleves som meget livagtige drømme, der opstår i overgangen mellem søvn og vågenhed. De kan indeholde både syns- og høreoplevelser og kan føles så virkelige, at de fremkalder betydelig angst.
Disse oplevelser kaldes hypnagoge hallucinationer og er blandt de klassiske symptomer ved narkolepsi. Ved narkolepsi kan de optræde sammen med uimodståelige søvnanfald, katapleksi og søvnparalyse, fordi sygdommen påvirker reguleringen mellem søvn og vågenhed.
Hallucinationerne er ikke det samme som mareridt. Ved et mareridt foregår den angstfyldte oplevelse som en drøm under søvnen, mens hallucinationer omkring søvn optræder i selve overgangsfasen mellem at sove og være vågen. De er heller ikke det samme som hallucinationer, der optræder under almindelig vågenhed.
Hvis de livagtige oplevelser ledsages af udtalt søvnighed, søvnanfald, søvnparalyse eller katapleksi, er det relevant at undersøge, om de kan være en del af narkolepsi. Det afgørende er derfor ikke kun, hvad man ser eller hører, men hvornår det sker, og hvilke andre søvnsymptomer der optræder samtidig.