Næsten alle mennesker oplever perioder, hvor de sover dårligt. Måske tager det længere tid at falde i søvn. Måske vågner du flere gange i løbet af natten. Eller måske vågner du klokken 04 og kan ikke falde i søvn igen. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt.

Kortvarige søvnproblemer kan eksempelvis opstå i forbindelse med stress, bekymringer, sygdom eller ændringer i hverdagen og forsvinder ofte igen, når den udløsende faktor aftager.

Men nogle gange bliver problemerne ved. Og så kan det være relevant at finde ud af hvorfor du sover dårligt, frem for blot at forsøge sig med endnu et søvnråd.

Søvnproblemer handler ikke kun om antallet af timer

Det er let at fokusere meget på, hvor mange timer man sover. Men behovet for søvn varierer fra person til person. Derfor er det ikke nødvendigvis et problem, at én person sover seks timer, mens en anden sover otte.

Ved vurdering af søvnløshed ser man i stedet både på problemerne om natten og konsekvenserne om dagen. Det kan eksempelvis være:

• svært ved at falde i søvn
• hyppige eller længerevarende opvågninger
• for tidlig opvågning
• træthed eller manglende energi
• koncentrationsproblemer
• irritabilitet
• problemer med hukommelsen
• nedsat funktion på arbejde eller i hverdagen

Insomni er altså ikke bare følelsen af, at “jeg burde sove mere”. Søvnproblemet skal også have betydning for din funktion eller trivsel i dagtimerne.

1. Når søvnproblemerne bliver ved

Et par dårlige nætter kræver som regel ikke en lægelig udredning. Men hvis problemerne fortsætter uge efter uge og begynder at blive en fast del af hverdagen, er situationen en anden.

Man taler om kronisk insomni, når søvnproblemer og tilhørende problemer i dagtimerne forekommer mindst tre gange om ugen og har stået på i mindst tre måneder. Det kan eksempelvis være:

“Jeg bruger over en time på at falde i søvn næsten hver aften.”

eller:

“Jeg vågner flere gange hver nat og fungerer dårligt dagen efter.”

Når problemet har stået på så længe, er det ofte ikke længere tilstrækkeligt blot at forsøge at gå tidligere i seng eller købe nye hjælpemidler til søvnen. Det giver mere mening at undersøge selve søvnmønstret og de faktorer, som holder problemet i gang.

2. Når dårlig søvn påvirker dig om dagen

Det er måske den vigtigste tommelfingerregel. Hvis du sover på en bestemt måde, men fungerer godt, føler dig frisk og ikke er generet af det, er der ikke nødvendigvis tale om et behandlingskrævende problem.

Men søvn bør vurderes nærmere, hvis den dårlige nattesøvn konsekvent medfører eksempelvis:

• markant træthed
• svært ved at koncentrere sig
• hukommelsesproblemer
• irritabilitet
• manglende energi
• nedsat arbejdsevne
• øget tendens til fejl eller uheld

Ved insomni indgår netop påvirkning af dagtidsfunktionen i selve definitionen.

3. Når problemet måske ikke er almindelig søvnløshed

Ikke alle søvnproblemer er insomni. Det er en vigtig pointe.

Hvis du eksempelvis ligger vågen klokken 23, fordi din biologiske døgnrytme først gør dig søvnig klokken 01, er problemet noget andet end hos den person, der er meget søvnig, men ligger vågen med tankemylder. Og andre søvnsygdomme kan give helt andre symptomer.

Søvnapnø

Det bør blandt andet overvejes, hvis du:

• snorker kraftigt
• har pauser i vejrtrækningen under søvn, som andre har observeret
• vågner med kvælningsfornemmelse
• er usædvanligt søvnig i dagtimerne

Ved mistanke om søvnrelaterede vejrtrækningsforstyrrelser kan der være behov for egentlig søvnundersøgelse.

Restless legs

Hvis problemet især er en stærk uro eller ubehagelig fornemmelse i benene, når du ligger stille om aftenen, og det lindres ved at bevæge benene, kan restless legs være en mulig forklaring.

Det behandles og udredes anderledes end almindelig insomni.

Narkolepsi og udtalt søvnighed

Der er også forskel på at være træt og at være søvnig.

Hvis du ufrivilligt falder i søvn i løbet af dagen eller oplever en usædvanligt stærk søvntrang, kan der være grund til at undersøge, om problemet skyldes andet end for lidt nattesøvn. Ved mistanke om blandt andet søvnapnø, periodiske benbevægelser eller narkolepsi anbefales vurdering med henblik på relevant søvnudredning.

4. Når din døgnrytme ikke passer til din hverdag

Nogle mennesker har egentlig en god søvn, bare på det “forkerte” tidspunkt.

Et klassisk eksempel er personen, der:

• ikke kan falde i søvn før klokken 02-03
• har meget svært ved at stå op klokken 07
• men sover glimrende fra eksempelvis klokken 03 til 11, når vedkommende selv må bestemme

Her kan problemet være en forsinket døgnrytme snarere end klassisk insomni. Det er en vigtig forskel, fordi behandlingen kan være anderledes.

Tidspunktet for lys, søvn og eventuel behandling med melatonin kan have betydning ved døgnrytmeforstyrrelser, og derfor giver det ikke nødvendigvis mening blot at tage melatonin ved sengetid uden først at forstå søvnmønstret.

5. Når søvnproblemet begyndte efter ny medicin

Mange lægemidler kan påvirke søvnen. Det kan derfor være værd at undersøge sammenhængen, hvis søvnproblemerne begyndte efter:

• opstart af et nyt lægemiddel
• dosisøgning
• ændring af tidspunktet for medicinen

Et eksempel er centralstimulerende ADHD-medicin, som hos nogle kan forlænge indsovningstiden eller forkorte søvnen. Men også en række andre lægemidler kan påvirke søvn og vågenhed.

Det betyder ikke, at medicinen nødvendigvis skal stoppes. Det bør i stedet vurderes sammen med den læge, der står for behandlingen.

Se mere her ADHD medicin og søvn.

6. Når psykiske eller fysiske symptomer følger med

Søvn og resten af helbredet hænger tæt sammen. Smerter, depression, angst, stress og en lang række fysiske sygdomme kan påvirke søvnen. Derfor bør man være særligt opmærksom, hvis et nyt eller vedvarende søvnproblem optræder sammen med andre tydelige symptomer.

Ved udredning af længerevarende insomni anbefales det netop at gennemgå både søvnhistorie, fysisk og psykisk helbred, medicin og mulige andre søvnforstyrrelser.

Behøver man en søvnundersøgelse?

Som regel ikke. Mange forestiller sig, at længerevarende søvnproblemer kræver, at man sover en nat på et hospital med elektroder på hovedet.

Men ved almindelig insomni er samtalen og beskrivelsen af søvnmønstret de vigtigste redskaber. En søvndagbog over eksempelvis to uger kan være meget nyttig og vise:

• sengetid
• indsovningstid
• natlige opvågninger
• tidspunkt for opvågning
• tidspunkt for at stå op
• lure i løbet af dagen

Polysomnografi, en egentlig søvnundersøgelse, anbefales ikke rutinemæssigt ved almindelig insomni. Den bruges især, hvis man mistænker andre søvnsygdomme, eksempelvis søvnapnø eller periodiske benbevægelser, eller i udvalgte tilfælde med behandlingsresistente problemer.

Hvad kan lægen egentlig hjælpe med?

En lægefaglig vurdering handler ikke nødvendigvis om at udskrive sovemedicin. Det vigtigste er ofte først at finde ud af, hvad problemet er. Det kan blandt andet indebære at vurdere:

• om der er tale om akut eller kronisk insomni
• om døgnrytmen er forskudt
• om medicin påvirker søvnen
• om stress eller psykiske symptomer spiller en rolle
• om symptomerne giver mistanke om en anden søvnsygdom
• hvilken behandling der passer til netop den type søvnproblem

Hvad med melatonin?

Melatonin kan være relevant ved nogle søvnproblemer, men ikke alle. Det gælder især, fordi melatonin ikke bare virker som et klassisk sovemiddel. Det påvirker også kroppens døgnrytme, og tidspunktet for indtagelsen kan derfor være vigtigt.

Du kan læse mere her:

Lægemidlet melatonin

Melatonin

Hvornår bør du altså søge hjælp?

Det kan være en god idé at få søvnen vurderet, hvis:

• problemerne har stået på gennem længere tid
• søvnen påvirker dit arbejde, koncentration eller trivsel
• du gentagne gange ligger længe vågen
• du ofte vågner og ikke kan falde i søvn igen
• du konsekvent vågner meget tidligere end ønsket
• din døgnrytme virker markant forskudt
• du har symptomer på en anden søvnsygdom
• problemet opstod i forbindelse med medicin
• du er usikker på, hvilken type søvnproblem du egentlig har

Sundhed.dk anbefaler blandt andet at søge hjælp, hvis akut søvnløshed bliver uoverskuelig, eller hvis søvnproblemet bliver kronisk og har varet mere end tre måneder.

Få afklaret hvilken type søvnproblem du har

Hvis du har vedvarende problemer med søvnen, er næste skridt ikke nødvendigvis at finde endnu et middel, der kan gøre dig træt. Det kan være mere relevant først at få afklaret:

Hvorfor sover jeg dårligt?

Hos Melatoninlægen.dk kan du få en skriftlig lægefaglig vurdering af dit søvnmønster, din døgnrytme, din medicin og andre forhold, der kan have betydning for søvnen.

Formålet er at vurdere, hvilken type søvnproblem der er tale om, og hvad der giver mening at gøre videre.

Hvis melatonin vurderes relevant og forsvarligt i netop din situation, kan det indgå i behandlingen.

Start lægefaglig vurdering

Eller se priser.

Kort fortalt

En dårlig nat er normalt. Selv en uge med dårlig søvn kan opstå under perioder med stress eller bekymringer og derefter forsvinde igen.

Men søvnproblemer fortjener en nærmere vurdering, når de bliver ved, påvirker hverdagen eller giver mistanke om, at der ligger noget andet bag.

Det vigtigste er ikke kun at spørge:

“Hvordan får jeg mere søvn?”

men også:

“Hvorfor sover jeg dårligt?”

Det spørgsmål er ofte begyndelsen på den rigtige behandling.