Mange oplever, at søvnen ændrer sig med alderen. Man vågner måske lettere om natten, søvnen føles mindre tung end tidligere, og det kan være sværere at sove sammenhængende helt frem til morgenen. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt. En del af forandringen skyldes, at den normale søvnstruktur ændrer sig, når vi bliver ældre.
Med alderen bliver den dybe søvn mindre fremtrædende, mens en større del af natten tilbringes i lettere og mere overfladisk søvn. Det gør det lettere at vågne ved lyde, bevægelser, vandladningstrang eller andre påvirkninger, som man måske tidligere ville have sovet igennem. Samtidig bliver sygdomme, medicin og egentlige søvnforstyrrelser mere almindelige, og derfor kan det nogle gange være vanskeligt at skelne mellem normale aldersforandringer og et søvnproblem, der bør undersøges.
Det vigtigste er derfor ikke, om søvnen er præcis den samme som tidligere i livet. Det vigtigste er, om man samlet set får tilstrækkelig søvn og fungerer godt i dagtimerne.
Søvnen bliver lettere med alderen
En normal nattesøvn består af flere søvncyklusser, hvor man bevæger sig mellem lettere søvn, dyb søvn og REM-søvn. I begyndelsen af natten fylder den dybe søvn mest, mens REM-søvnen bliver mere fremtrædende senere på natten. I takt med at man bliver ældre, sker der en ændring i denne fordeling, så den dybe søvn fylder mindre.
Det betyder, at ældre mennesker generelt sover mere overfladisk og lettere kan vækkes. Gennemsovningsproblemer ses derfor hyppigere med stigende alder. Det er heller ikke usædvanligt at vågne kortvarigt efter nogle timers søvn, og tendensen bliver tydeligere fra omkring 50-årsalderen.
En nat med flere korte opvågninger er derfor ikke automatisk tegn på insomni. Hvis man vågner, vender sig om og hurtigt falder i søvn igen, kan det være en del af et normalt søvnmønster. Mange af disse korte opvågninger huskes ikke engang næste morgen.
Det bliver mere relevant at tale om et egentligt søvnproblem, hvis man ligger vågen i lange perioder, føler sig vedvarende uudhvilet eller oplever, at søvnen påvirker koncentration, humør og funktion i dagtimerne. Søvnbehovet er individuelt, og man bør derfor ikke bedømme søvnkvaliteten alene ud fra antallet af timer eller antallet af gange, man kortvarigt har været vågen.
Ikke alle søvnproblemer skyldes alderen
Selvom selve søvnmønstret ændrer sig med alderen, skyldes dårlig søvn hos ældre langt fra altid aldringen i sig selv. Med stigende alder bliver både fysiske og psykiske sygdomme mere almindelige, og mange af dem kan forstyrre søvnen.
Smerter er et oplagt eksempel. Sygdomme i led, muskler eller andre dele af kroppen kan gøre det vanskeligt at finde en behagelig sovestilling og kan give gentagne opvågninger. Åndenød, kløe og andre fysiske gener kan have samme virkning. Depression er ligeledes en vigtig årsag til dårlig søvn og kan blandt andet give afbrudt nattesøvn og tidlig morgenopvågning. Demens kan også være forbundet med søvnproblemer.
Når søvnen ændrer sig markant hos en ældre person, er det derfor ikke altid rimeligt blot at sige, at det skyldes alderen. Hvis der samtidig er smerter, psykiske symptomer, ændret adfærd eller andre tegn på sygdom, bør disse forhold indgå i vurderingen.
Medicinsk behandling kan også spille en rolle. Ældre mennesker bruger ofte flere forskellige lægemidler samtidig, og nogle præparater kan påvirke søvnen direkte eller indirekte. Nogle kan virke stimulerende, andre sløvende, og nogle kan eksempelvis øge behovet for at lade vandet om natten. Når nye søvnproblemer opstår i forbindelse med ændringer i medicinen, er det derfor relevant at se på hele medicinlisten frem for automatisk at behandle problemet med sovemedicin.
Når man vågner for at gå på toilettet
Natlig vandladning, også kaldet nykturi, er en meget almindelig årsag til afbrudt søvn hos ældre. Det betyder, at man vågner én eller flere gange i løbet af natten for at lade vandet.
Der kan være flere forklaringer. Hos ældre kan den natlige urinproduktion være øget, blandt andet i forbindelse med ændringer i kroppens regulering af hormonet vasopressin, som medvirker til at begrænse urinproduktionen om natten. Blærekapaciteten kan desuden være nedsat, og stor væskeindtagelse før sengetid kan naturligvis forværre problemet. Visse lægemidler, eksempelvis vanddrivende medicin og lithium, kan også øge natlig vandladning, og ved hjertesygdom kan væske, som har samlet sig i kroppen i løbet af dagen, udskilles om natten.
Nykturi kan derfor både være et urinvejsproblem og et symptom på andre forhold. Der er desuden en sammenhæng mellem nykturi og obstruktiv søvnapnø. Hvis en person både står op mange gange om natten for at tisse og samtidig snorker kraftigt, har observerede vejrtrækningspauser eller er meget søvnig om dagen, er det relevant at overveje, om søvnapnø kan spille en rolle.
Der kan også være situationer, hvor rækkefølgen er omvendt: Man vågner først af en anden grund og opdager derefter, at man lige så godt kan gå på toilettet. Mange natlige toiletbesøg betyder derfor ikke nødvendigvis, at blæren er den eneste årsag til den afbrudte søvn.
Søvnapnø og restless legs bliver vigtigere med alderen
Blandt egentlige søvnsygdomme er søvnapnø og restless legs særligt relevante hos ældre.
Ved obstruktiv søvnapnø lukker de øvre luftveje helt eller delvist under søvnen. Det medfører gentagne forstyrrelser af vejrtrækningen og korte opvågninger, som personen ikke nødvendigvis selv registrerer. Forekomsten af obstruktiv søvnapnø stiger med alderen. Nogle opdager problemet på grund af kraftig snorken eller observerede vejrtrækningspauser, mens andre først bemærker konsekvenserne i form af dårlig søvn, træthed eller søvnighed om dagen.
Restless legs bliver også hyppigere med alderen. Tilstanden giver en stærk trang til at bevæge benene og ubehagelige fornemmelser, som især optræder i hvile om aftenen og natten. Symptomerne kan gøre det vanskeligt at falde i søvn og kan derfor let blive opfattet som almindelig aldersrelateret søvnløshed.
Der kan desuden forekomme periodiske benbevægelser under selve søvnen. Her kommer der gentagne stereotype bevægelser i benene, som kan medføre små opvågninger og fragmentere nattesøvnen. Personen er ikke nødvendigvis selv klar over bevægelserne, men kan opleve konsekvensen som dårlig søvn og manglende restitution.
Hvis en ældre person pludselig begynder at sove markant dårligere, er det derfor vigtigt at tænke længere end blot på alder. Snorken, vejrtrækningspauser, uro i benene og udtalt søvnighed om dagen kan være tegn på egentlige søvnforstyrrelser, som kan undersøges og behandles.
Skal ældre mennesker sove mindre?
At søvnen ændrer struktur med alderen betyder ikke nødvendigvis, at man ganske enkelt har brug for mindre søvn. Søvnbehov varierer meget fra person til person gennem hele livet, og antallet af timer alene afgør ikke, om søvnen er tilstrækkelig.
Det er derfor mere nyttigt at se på funktionen i dagtimerne. En person, der sover relativt kort, men føler sig frisk og fungerer godt, har ikke nødvendigvis et søvnproblem. Omvendt kan en person tilbringe mange timer i sengen og stadig være utilstrækkeligt udhvilet, hvis søvnen bliver afbrudt gentagne gange.
Det kan være en vigtig erkendelse, fordi forventningen om at skulle sove præcis som tidligere i livet i sig selv kan skabe bekymring. Hvis søvnen bliver lidt lettere med alderen, men man ellers fungerer godt, behøver det ikke behandles. Søvnen behøver ikke være fuldstændig ubrudt for at være normal.
Samtidig skal man ikke affinde sig med betydelig søvnighed, langvarig søvnløshed eller meget dårlig søvn alene med henvisning til alder. De symptomer kan skyldes sygdom, medicin eller en konkret søvnforstyrrelse og bør vurderes på samme måde som hos yngre mennesker.
Hvad kan man selv gøre?
De grundlæggende råd om god søvn gælder også med stigende alder. Regelmæssige sovetider, fysisk aktivitet i løbet af dagen og et mørkt, stille og behageligt tempereret soveværelse giver gode betingelser for søvn. Det kan også være hensigtsmæssigt at begrænse kaffe, te og andre stimulerende drikke om aftenen og undgå at bruge alkohol som sovemiddel, fordi alkohol kan give mere urolig søvn senere på natten.
Hvis natlige opvågninger skyldes en tydelig fysisk årsag, bør fokus være på den. Smerter skal behandles som smerter, udtalt nykturi bør vurderes ud fra årsagen, og mistanke om søvnapnø eller restless legs bør føre til relevant udredning. Det samme gælder ved depression eller andre psykiske symptomer.
Sovemedicin kan i enkelte situationer være relevant, men bør ikke automatisk blive løsningen på en søvn, der har ændret sig med alderen. Hvis problemet i virkeligheden skyldes smerter, søvnapnø, restless legs, depression eller medicinske bivirkninger, er det mere meningsfuldt at behandle den underliggende årsag.
Konklusion
Søvnen ændrer sig naturligt med alderen. Den dybe søvn bliver mindre fremtrædende, søvnen bliver mere overfladisk, og korte opvågninger i løbet af natten bliver mere almindelige. Det betyder, at en ældre person godt kan sove anderledes end tidligere uden nødvendigvis at have en søvnsygdom.
Samtidig bliver en række forhold, der kan forstyrre søvnen, mere almindelige med alderen. Fysiske sygdomme, depression, demens, medicin og natlig vandladning kan alle påvirke nattesøvnen, og søvnapnø og restless legs er særligt relevante søvnsygdomme hos ældre.
Derfor skal søvnproblemer hos ældre hverken overbehandles eller affejes som en naturlig del af det at blive ældre. Det afgørende er, hvordan personen fungerer i dagtimerne, og om der er tegn på en underliggende årsag, som kan behandles.
At sove lettere med alderen kan være normalt. At være vedvarende udmattet, udtalt søvnig eller have markant forstyrret søvn bør derimod ikke automatisk forklares med alder.