Søvn og depression

Søvnproblemer er meget almindelige ved depression. Nogle har svært ved at falde i søvn, andre vågner gentagne gange i løbet af natten, og mange vågner tidligere om morgenen end de plejer og kan ikke falde i søvn igen. Hos andre ses det modsatte mønster med et øget søvnbehov og mange timers søvn uden nødvendigvis at føle sig udhvilet.

Sammenhængen mellem søvn og depression går begge veje. Depression kan forstyrre søvnen, men vedvarende dårlig søvn kan også påvirke den psykiske trivsel og øge sårbarheden over for depressive symptomer. Derfor er søvnen ikke blot et tilfældigt ledsagesymptom. Den er en vigtig del af sygdomsbilledet og noget, der bør tages alvorligt, når en depression vurderes og behandles.

Søvnproblemer forekommer hos op mod 90 procent af mennesker med depression. Hos omkring to tredjedele viser problemerne sig især som afbrudt søvn og tidlig opvågning, mens en mindre gruppe snarere oplever for meget søvn. Der findes altså ikke ét bestemt søvnmønster, som alle med depression har.

Hvordan påvirker depression søvnen?

Det klassiske søvnmønster ved depression er, at søvnen bliver mere urolig og mindre sammenhængende. Det kan tage længere tid at falde i søvn, søvnen kan blive afbrudt flere gange, og den dybe søvn kan fylde mindre end normalt. Samtidig kan REM-søvnen, som er den søvnfase hvor de mest levende drømme typisk forekommer, fylde mere.

Den ændrede søvnstruktur betyder, at en person godt kan have tilbragt mange timer i sengen uden at opleve søvnen som særligt restituerende. Man kan derfor vågne træt, selv om man umiddelbart har sovet et rimeligt antal timer.

Søvnproblemerne kan også bidrage til nogle af de vanskeligheder, som allerede er en del af depressionen. Dårlig søvn kan forværre træthed, koncentrationsbesvær og nedsat overskud, og det kan derfor blive svært at afgøre, hvor meget der skyldes selve depressionen, og hvor meget der skyldes den forstyrrede nattesøvn. I praksis hænger de to ting ofte tæt sammen.

Tidlig opvågning er et klassisk symptom

Et særligt karakteristisk søvnproblem ved depression er tidlig morgenopvågning. Personen kan falde i søvn om aftenen og måske sove nogenlunde gennem den første del af natten, men vågner flere timer tidligere end normalt og kan ikke falde i søvn igen.

Det adskiller sig lidt fra den mere almindelige insomni, hvor hovedproblemet ofte er at falde i søvn. Ved depression kan det netop være den sidste del af natten, der bliver særlig vanskelig.

Tidlig opvågning er især forbundet med den mere melankoliforme depression. Her kan personen vågne mere end to timer tidligere end vanligt, og symptomerne kan samtidig være værst om morgenen. Andre typiske tegn kan være udtalt nedsat lyst og interesse, manglende evne til at glæde sig, appetit- og vægttab, nedsat libido samt enten psykomotorisk hæmning eller uro.

Det betyder naturligvis ikke, at enhver person, der vågner tidligt, har en depression. Tidlig opvågning kan have mange andre forklaringer. Men hvis den optræder sammen med vedvarende nedtrykthed, manglende interesse, lav energi og andre depressive symptomer, er sammenhængen vigtig at være opmærksom på.

Nogle med depression sover mere, ikke mindre

Selv om søvnløshed er det hyppigste søvnproblem ved depression, kan det modsatte også forekomme. Nogle mennesker oplever et øget søvnbehov og kan tilbringe meget lang tid i sengen eller være søvnige gennem store dele af dagen.

Dette ses blandt andet ved atypiske former for depression. Her kan den øgede søvnighed stå i kontrast til det klassiske billede med tidlig opvågning og kort, afbrudt nattesøvn.

Det er vigtigt at skelne mellem træthed og egentlig søvnighed. Depression giver ofte udtalt mangel på energi og initiativ, men det er ikke nødvendigvis det samme som en fysisk trang til at falde i søvn. En person kan føle sig fuldstændig udmattet uden faktisk at kunne sove. Hos andre er der derimod et reelt øget søvnbehov.

Derfor er spørgsmålet “sover du dårligt?” ofte for upræcist. Det er mere nyttigt at spørge, om det er svært at falde i søvn, om søvnen afbrydes, om personen vågner for tidligt, eller om der tværtimod er behov for meget mere søvn end tidligere.

Søvn og depression kan påvirke hinanden

Søvn og psykisk sygdom påvirker hinanden tæt. Depression medfører ofte søvnproblemer, men dårlig søvnkvalitet kan samtidig øge risikoen for psykiske problemer og være med til at fastholde symptomerne.

Det kan skabe en ond cirkel. En person med depression sover dårligt, vågner træt og har mindre energi til at være fysisk aktiv, arbejde, være sammen med andre eller gøre ting, der normalt giver glæde. Den manglende aktivitet og det lavere overskud kan derefter bidrage til, at depressionen føles endnu tungere. Om aftenen kan bekymringer og grublerier samtidig gøre det vanskeligt at falde til ro, hvilket igen forringer nattesøvnen.

Hos nogle bliver søvnen i sig selv et bekymringspunkt. Man begynder måske allerede om aftenen at frygte endnu en dårlig nat og tænker på, hvordan man skal komme igennem den næste dag. Denne øgede opmærksomhed på søvnen kan gøre indsovningen endnu vanskeligere.

Det er derfor vigtigt, at søvnproblemer ved depression ikke blot behandles som et isoleret symptom. Depressionen skal behandles som den grundlæggende tilstand, samtidig med at søvnen tænkes aktivt ind i behandlingen.

Antidepressiv medicin kan både hjælpe og påvirke søvnen

Når depressionen behandles, vil søvnproblemerne ofte blive bedre i takt med de øvrige depressive symptomer. Valget af antidepressiv medicin kan dog have betydning for søvnen.

Nogle antidepressiva har en tydeligt sederende og søvnfremmende virkning. Mirtazapin og mianserin er eksempler på præparater, der kan virke beroligende og gøre det lettere at sove. Derfor kan de være relevante hos depressive patienter, hvor uro og søvnproblemer fylder meget.

Andre antidepressiva, blandt andet SSRI- og SNRI-præparater, kan hos nogle i begyndelsen af behandlingen midlertidigt øge uro, angst eller søvnproblemer. Det betyder ikke nødvendigvis, at behandlingen ikke virker. Den antidepressive effekt udvikler sig langsommere end nogle af de tidlige bivirkninger, og søvnen kan ændre sig igen, efterhånden som behandlingen får effekt.

Sovemedicin kan i særlige situationer anvendes kortvarigt, men er ikke en behandling af selve depressionen. Ved længerevarende brug kan der opstå tolerance og afhængighed, og derfor bør søvnproblemet først og fremmest håndteres som en del af den samlede behandling af depressionen.

Man bør ikke selv ændre eller stoppe antidepressiv behandling på grund af ændringer i søvnen uden at tale med den behandlende læge.

Søvnproblemer kan være et tegn på en uerkendt depression

Nogle mennesker henvender sig først på grund af søvnen. De oplever måske, at de pludselig vågner klokken fire hver morgen, sover uroligt eller ikke længere føler sig udhvilede, uden selv at tænke på depression som en mulig forklaring.

Derfor er det relevant at se på, om der samtidig er andre forandringer. Depression er mere end at være ked af det. Typiske kernesymptomer er vedvarende nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse samt nedsat energi og øget trætbarhed. Der kan desuden være koncentrationsbesvær, lavt selvværd, skyldfølelse, ændret appetit, psykomotorisk uro eller hæmning og søvnforstyrrelser.

Søvnproblemet kan altså være én brik i et større billede. Hvis en person gennem mindst et par uger både har ændret søvn, markant mindre interesse i ting, der normalt betyder noget, og vedvarende nedsat energi eller nedtrykthed, bør man ikke kun fokusere på at finde noget, der kan fremkalde søvn om aftenen.

Det kan være vigtigere at undersøge, om der ligger en depression bag.

Hvordan behandles søvnproblemer ved depression?

Den vigtigste behandling er at behandle depressionen. Når den depressive tilstand bedres, vil søvnen hos mange også gradvist blive mere normal. Samtidig kan det være relevant at arbejde målrettet med søvnen, fordi en bedre nattesøvn kan gøre det lettere at fungere i dagtimerne, mens behandlingen virker.

Regelmæssige tider for at stå op og gå i seng, dagslys, fysisk aktivitet og almindelige søvnvaner kan være nyttige. Hvis personen samtidig har udviklet egentlig insomni, kan psykologisk søvnbehandling med blandt andet søvnhygiejne, stimulus-kontrol, søvnrestriktion, afspænding og kognitive metoder være relevant.

Det er samtidig vigtigt ikke at overse andre årsager til dårlig søvn. En person med depression kan naturligvis også have søvnapnø, restless legs, smerter eller andre sygdomme, som forstyrrer søvnen. Hvis søvnen fortsat er meget dårlig, selv når depressionen bedres, kan der derfor være grund til at undersøge, om et selvstændigt søvnproblem også er til stede.

Hvornår bør man søge hjælp?

Søvnproblemer alene er ikke ensbetydende med depression. Men hvis de ledsages af vedvarende nedtrykthed, manglende interesse eller glæde, markant energitab, koncentrationsproblemer eller andre tydelige ændringer i psykisk funktion, bør symptomerne vurderes samlet.

Det gælder især, hvis problemerne har stået på gennem flere uger og påvirker arbejde, uddannelse, relationer eller evnen til at klare almindelige daglige opgaver.

Ved depression kan der også forekomme tanker om døden eller selvmord. Hvis sådanne tanker bliver konkrete, påtrængende eller ledsages af planer om at skade sig selv, er der behov for akut lægelig eller psykiatrisk hjælp.

Konklusion

Søvn og depression hænger tæt sammen. Søvnproblemer forekommer hos langt de fleste mennesker med depression og kan vise sig som vanskeligheder med at falde i søvn, afbrudt søvn, tidlig morgenopvågning eller i nogle tilfælde et markant øget søvnbehov.

Det klassiske depressive søvnmønster er præget af dårligere nattesøvn, mindre dyb søvn, mere REM-søvn og tidlig opvågning. Især det at vågne flere timer tidligere end normalt kan være et karakteristisk symptom ved melankoliform depression.

Sammenhængen går samtidig begge veje. Depression kan forringe søvnen, mens vedvarende dårlig søvn kan belaste psykisk trivsel og være med til at fastholde depressive symptomer.

Derfor bør man ikke altid betragte søvnproblemer som en selvstændig sygdom. Hvis søvnen ændrer sig samtidig med nedtrykthed, manglende lyst og interesse eller et tydeligt fald i energi og funktion, kan søvnproblemet være en del af depressionen.

Behandlingen bør i så fald først og fremmest rette sig mod depressionen, samtidig med at søvnen får den opmærksomhed, den fortjener. God søvn og psykisk trivsel er tæt forbundne, og en ændring i søvnen kan nogle gange være et af de første tegn på, at noget andet er galt.