Melatonin kan gøre dig søvnig dagen efter. Nogle oplever tunge øjenlåg og svært ved at komme i gang, mens andre føler sig sløve eller mindre koncentrerede. Hvis det begynder efter opstart eller en ændring i behandlingen, er melatonin en mulig forklaring. Men trætheden kan også skyldes, at du stadig sover for lidt eller har et søvnproblem, som behandlingen ikke hjælper på.
Det er derfor relevant at se på både medicinen og selve søvnen. Målet er ikke alene at falde lettere i søvn, men også at kunne fungere godt næste dag.
Er du søvnig, eller mangler du energi?
Vi bruger ofte ordet træthed om forskellige oplevelser. Søvnighed betyder, at man har tendens til at falde i søvn: Øjnene glider i, og man døser måske foran fjernsynet eller under et møde. Energimangel kan derimod føles som udmattelse og manglende overskud, uden at man faktisk kan sove.
Forskellen er nyttig, når årsagen skal findes. Fortæl derfor gerne lægen, hvad du konkret oplever, frem for kun at sige, at du er træt. At være uoplagt om morgenen og gentagne gange at falde ufrivilligt i søvn om dagen er ikke det samme.
Hvor almindelig er søvnighed ved melatonin?
Søvnighed i dagtimerne er en kendt mulig bivirkning. I en systematisk gennemgang fra 2019 af 37 randomiserede forsøg var søvnighed om dagen den hyppigst rapporterede bivirkning med en rapporteret hyppighed på cirka 1.7 %.
Tallet skal dog læses med omtanke. Forsøgene omfattede forskellige doser og patientgrupper, og de fleste varede højst fire uger. Det er derfor ikke et præcist mål for risikoen ved dit præparat.
Gennemgangen fandt overvejende milde til moderate bivirkninger, men fremhævede også begrænset viden om længerevarende behandling. Du kan læse om andre mulige gener i vores oversigt over bivirkninger ved melatonin.
Præparat og tidspunkt har betydning
Almindelige melatonintabletter og depottabletter frigiver stoffet forskelligt. En almindelig tablet frigiver melatonin forholdsvis hurtigt, mens en depottablet er udviklet til at frigive det over længere tid. Derfor fortæller antallet af milligram ikke alene, hvordan behandlingen påvirker dig gennem natten.
Optagelsen og nedbrydningen varierer også mellem personer. Forskningen i melatonins omsætning viser, at blandt andet alder, mad og anden medicin kan påvirke koncentrationen i blodet. Et gennemsnitligt tal for, hvor hurtigt melatonin forsvinder, kan derfor ikke bruges som garanti for, hvornår man er helt upåvirket.
Ved nye gener er det relevant at gennemgå det præcise præparat, dosis og tidspunkt for indtagelsen. Læs mere om forskellen på almindelig og langtidsvirkende melatonin. Følg anvisningen til dit eget præparat frem for at flytte tidspunktet ud fra et generelt råd.
Kan anden medicin gøre dig mere døsig?
Ja. Melatonin kan forstærke den sløvende virkning af visse sovemidler, herunder zolpidem og zopiclon. Andre lægemidler kan hæmme nedbrydningen af melatonin, så koncentrationen bliver højere.
Et særligt eksempel er fluvoxamin, som kan øge melatoninkoncentrationen markant; kombinationen bør undgås. Det gælder ikke automatisk alle antidepressiva. Østrogenholdig prævention og hormonbehandling kan også påvirke omsætningen og bør indgå i medicingennemgangen.
Oplys derfor om både fast medicin, medicin efter behov og håndkøbsprodukter. Du skal ikke selv stoppe din øvrige behandling, men få vurderet kombinationen. Vores artikel om melatonin og anden medicin gennemgår de vigtigste sammenhænge.
Trætheden kan skyldes søvnen frem for melatoninen
Hvis du var lige så træt før behandlingen, kan søvnproblemet stadig være en væsentlig del af forklaringen. Det udelukker ikke en bivirkning, men gør det mindre oplagt at forklare hele problemet med medicinen.
Særligt udtalt søvnighed bør få opmærksomhed, hvis du samtidig snorker kraftigt, vågner med gisp, eller din partner har bemærket pauser i vejrtrækningen. Det kan være tegn på søvnapnø. Ved søvnapnø bliver søvnen gentagne gange forstyrret, og mange timer i sengen er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med god, sammenhængende søvn.
Melatonin behandler ikke de vejrtrækningspauser, der kendetegner søvnapnø. Her er det vigtigt at undersøge årsagen frem for blot at justere søvnmedicinen. Læs mere om symptomer, udredning og behandling af søvnapnø.
Hvad kan du gøre, hvis du er træt dagen efter?
En kort søvndagbog kan gøre samtalen med lægen mere konkret. Noter over nogle dage, hvornår du tager medicinen, hvornår du sover og står op, og hvornår søvnigheden er mest udtalt. Skriv også, om du døser ufrivilligt, eller primært føler dig energiforladt.
Hvis generne begyndte efter en dosisændring eller et præparatskift, bør det fremgå. Lægen kan vurdere, om en lavere dosis, et andet tidspunkt, et andet præparat eller ophør er relevant. Mere melatonin er ikke en oplagt løsning på, at du føler dig uudhvilet.
Undgå alkohol, hvis du oplever døsighed. Kør ikke bil, og betjen ikke farlige maskiner, når du er påvirket. Der findes ikke et sikkert antal timer efter indtagelsen, som gælder for alle. Følg også indlægssedlen og de anvisninger, du har fået. Læs mere om melatonin og bilkørsel.
Kontakt lægen, hvis du gentagne gange falder i søvn om dagen, eller søvnigheden påvirker dit arbejde og din hverdag. Du behøver ikke vente på, at problemet bliver alvorligt, før behandlingen bliver vurderet.
Har du brug for at få behandlingen vurderet?
Hvis trætheden er opstået under en igangværende behandling, er den ordinerende læge et naturligt sted at begynde. Hos Melatoninlægen.dk kan du få en individuel lægefaglig vurdering af dine søvnproblemer og af, om melatonin er relevant.
Du booker og betaler i et sikkert dansk booking- og journalsystem. Derefter modtager du et sikkert spørgeskema via SMS og e-mail, som lægen gennemgår efter din besvarelse. Der gives ikke garanti for recept.
Start din online konsultation hos Melatoninlægen.dk
Vil du vide mere om forløbet? På vores konsultationsside kan du læse, hvordan konsultationen foregår, og hvordan lægen vurderer, om melatonin er relevant for dig.